Bogen er naturligvis til alle dem, der med fornøjelse læste Vand til elefanterne, læserinteresse for dyrevelfærd vil være godt, men er ønsket generelt en god og velfortalt historie, så kan svaret meget vel være lige her.

Forfatteren kom i bestseller genren med sin første bog, og hun fortæller igen ubesværet en god historie. Men denne er en blanding af en hel del ting, her er en sag om dyrevelfærd, så kommer voldelige dyreværnsaktivister ind over, en kritik af skruppelløse medier, spændingsintrigen og endelig et par love stories. Hovedpersonerne er en gruppe bonoboaber, der bor sammen på et sprogforskningsinstitut. At denne abeart kan lære at kommunikere med mennesker er et faktum. Instituttet udsættes for et bombeattentat, lederen Isabel, såres alvorligt, og aberne kidnappes. En slags "helt" i fortællingen, journalisten John, engagerer sig i forløbet. Snart dukker aberne op i et reality-tv-show, og seerne savler, da abearten er ret sex-fikseret, og i øvrigt elsker fastfood. Men hvem profiterer af salget af aberne til tv-selskabet? Opklares bombeattentatet? Og hvilken rolle spiller Johns ægteskabelige krise og Isabels rodede privatliv? Og fremfor alt: kommer aberne hjem igen? Det er en god og af og til rørende historie, dyrevelfærd spiller en fortjent hovedrolle, og barokke vinkler på fx medierne er underholdende indslag.

Den er ikke som Jonathan Livingston Havmåge eller Kaninbjerget, dyrene er dyr på egne præmisser.

Lidt rodet men ubetinget velfortalt underholdning.