Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Abbe Aberøv vil det umulige


Beskrivelse


Abeungen Abbe Aberøv har et stort ønske om at boltre sig i havet som en hval. Det passer bare ikke rigtigt til hans natur - heller ikke selvom både flodhesten og hvalrossen prøver at hjælpe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2013

af

af

Jesper Holtoug

d. 24. apr. 2013

En fabel på to forskellige niveauer på henholdsvis lix 15 og 23. Beregnet til læsetræning for viderekommende læsere på skolens mellemtrin - primært de 8-10-årige. Til anvendelse i indskolingen anbefales højtlæsning.

Hovedfiguren Abbe Aberøv har en temmelig umulig drøm om at svømme og lave flotte skumsprøjt. Det går ikke så godt, og Abbe er til grin blandt vennerne. Så opsøger Abbe flodhesten og hvalrossen for med deres hjælp at at gøre drømmen til virkelighed, men svømme og pjaske er ikke Abbes spidskompetence. Til gengæld er han virkelig god til at klatre, hvilket flodhesten og hvalrossen misunder ham. Pointen er ikke overvældende fantasifuld: Abbe erkender sine begrænsninger, men får alligevel hjælp af vennerne til en ordentlig vandtur. Historien fortælles i to sværhedsgrader, den sværeste med små typer nederst på siderne. Enkle, lidt grove, stregtegninger ledsager handlingen.

Fablen giver mindelser om Kiplings fabel om elefantens lange snabel og moralen genkendes fra Arne Ungermans klassiker: Pusti, som hverken var fugl eller fisk. Den her anmeldte når dog langt fra niveauet på disse to.

Historien fanger ikke rigtigt. Dertil er fortællingen for konstrueret og for knudret fortalt - og særlig sjov er den ikke. Mødet med de meget forskellige dyr - som i øvrigt lever helt forskellige steder - giver ikke rigtigt mening. Idéen med de to niveauer i én og samme bog er udmærket.