Bøger / faglitteratur / kogebøger

Årstidernes grønt : opskrifter og gode råd


Beskrivelse


Opskrifter på retter med frugt og grønt opdelt efter årstid. Derudover er der temaer med juicer, salater og supper.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. dec. 2016

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 14. dec. 2016

Om hvordan vi får mere frugt og grønt ind i hverdagen. For dem der interesserer sig for sund mad og trænger til inspiration.

Bogen starter med et forord, der beskriver visionen med bogen: at vi får bedre næring, når vi spiser i harmoni med naturen. Derefter følger alle opskrifterne, der er inddelt efter sæson, det vil sige forår, sommer, efterår og vinter. Man får også lidt at vide om sæsonens grøntsager. Der er opskrifter på både juicer, smoothies, supper og andre grøntsagsretter. Der er både for vegetarer og kødspisere. Derudover er der markeret hvilke retter der er uden gluten og laktose. Bagerst i bogen er der indholdsfortegnelse.

En flot bog, hvor opskrifter er pænt præsenteret og der er indbydende billeder af alle retterne. Opskrifterne er overskuelige og lette at forstå. De fleste ingredienser er til at få fat i. Bogen indeholder rigtig mange opskrifter, så der er noget for enhver smag. God inspiration til hvordan man får grøntsager, så man ikke bliver ved med at lave de samme kogte gulerødder.

En anden bog, der også beskæftiger sig med årstidernes grønt er SalatTøsen.