Bøger / faglitteratur til børn

Årstider

Del af Faktisk!

Beskrivelse


Hvorfor har vi årstider i Danmark? Hvad sker der med vejret i løbet af et år? Hvad sker der i naturen, og hvad sker der med dyrene?

I samme serie


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Marianne Andreasen

d. 21. apr. 2010

Den nye forlagsserie Faktisk! er beregnet som den første faglige læsning i indskolingen dvs. 0.-3. klasse. Titlerne kan bruges til almen viden, emne- og temaarbejder og selvstændig læsning. Denne bog om årstiderne kan anvendes i både natur/teknik og dansk.

I syv afsnit, hvor Danmark er i fokus, bliver vi gjort bekendt med, hvorfor vi har årstider, om solens gang og jævndøgn. De fire årstider bliver gennemgået bl.a. med placering af månederne, og de karakteristika hver årstid nu har. Der er eksempler fra både dyre- og planteliv. De traditioner, vi har i forbindelse med årstiderne som fx Sct. Hans, fremstilling af kastaniedyr og fodring af fugle, bliver beskrevet. Om jul og nytår hører vi også om, hvordan de fejres syd for ækvator. Til sidst et cirkeldiagram der sammenfatter bogens oplysninger. Teksten er på bedste vis understøttet af tegninger og flotte fotos. Ord, der er markeret med gult i teksten, er forklaret i margenen. Der er henvisninger til bøger og websteder samt stikord. Forlaget har udviklet opgavekoncept og lærervejledning, som kan hentes på internettet.

Denne nye serie er tænkt som den allerførste faglige læsning i skoleregi. Den minder på mange punkter om De små fagbøger med de kvaliteter, som denne serie har.

Bogen er flot og med tekst og billedmateriale, der passer fint sammen. Teksten er saglig og velskrevet, men ikke let for begynderlæsere (lix 17). Den kan sagtens bruges i både skole- og børnebibliotek.