En stærk bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt og om aldring, desperation og dødslængsel. Til læsere, der holder af eftertænksomme og poetiske bøger.

Jeg-fortælleren har kærlighedssorger og rejser til Sydfrankrig for at gå i fodsporene på Petrarca; se den kirke, hvor han mødte sit livs kærlighed, Laura, første gang og bestige Mont Ventoux. Han er på en rejse for at undersøge kærligheden og det at elske kun én person hele livet. Rejsen fortsætter på et krydstogtskib med hans gamle far. Ligesom Petrarca elskede hans far også kun en kvinde hele sit liv. Tilbage i Norge er fortælleren på sammenbruddets rand og parat til at hævne sig på vennen, der fandt sammen med hans ekskæreste. Undervejs bliver det til mange betragtninger om livet, sorgen, aldring og døden. Alt dette er skrevet op mod årets cyklus og er udformet som et slags prosalangdigt i et poetisk sprog med et sparsomt brug af kommaer og punktummer.

Tomas Espedal skriver hudløst ærligt og smukt. Følelserne og stemningerne flyder ud af siderne. Bogen er en rejse ned i livets mange lag og følelser, hvor desperation og ironi går hånd i hånd. En stor læseoplevelse.

Karl Ove Knausgårds årstidsserie, hvor det seneste bind hedder Om foråret

Selvbiografisk prosadigt om tabt kærlighed. Sprogligt mættet og smuk læsning, men også krævende og til tider patetisk i sin selvmedlidenhed. I et 200 sider langt selvbiografisk prosadigt beskriver Tom...