Bøger / skønlitteratur / digte

Åben rejse : digte og tekster


Beskrivelse


Digte og tekster, som kredser om jegets eksistens i tid og rum samt det formløse, flydende og foranderlige over for det faste i verden. Digtene ledsages af illustrationer af abstrakte lerfigurer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2016

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 25. feb. 2016

Fragmenter om alt og intet til digtlæsere, som fascineres af løsrevne ord, der især kredser om jeg'et og dets eksistens i tid og rum.

Hovedparten af teksterne har et noteagtigt fragmentarisk præg med mange tankestreger, mens nogle få snarere følger en fast struktur, som fx det lange digt, der er placeret som et bånd nederst over 13 sider, hvor hvert vers påbegyndes "Jeg i" og "jeg er i": "Jeg i nætters irrede vandspejl/ Jeg er i kyklopens tabte øje". Digtene har sjældent en tydelig tematik, men mange ord hentes fra tidsbetegnelser i form af døgnets og årstidernes skiftende lys, mørke og stemninger, samt fra naturen i form af dyr og planter, samt de fire elementer. Desuden spiller jeg'et og dets eksistens og tilblivelse i verden en rolle. Bogen er illustreret med fotos af forfatterens egne abstrakte lerfigurer. Digtsamlingen har en indholdsfortegnelse, men ingen afsnitsoverskrifter undervejs.

Mange af digtene virker i deres formløshed som ufærdige noter. Digterens fascination af ord antyder en søgen efter skønhed og form. Teksterne kræver stor (og måske for stor) forestillingsevne og engagement af sin læser.

Forfatteren har udgivet en række bøger med digte og kunst, senest Blå spalter fra 2012.