Bøger / skønlitteratur til børn / roman

A new bike for Jamal (engelsk)


Beskrivelse


Hvad gør man, når man får en cykel og bliver inviteret med på en cykeltur, men ikke kan cykle? Den udfordring står Jamal med, da naboen Zak forærer ham sin gamle cykel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2017

af

af

Sisse Damgaard Boll

d. 30. juni 2017

Jamals nabo Zak har fået en ny cykel, og forærer sin gamle cykel til Jamal. Da Zak inviterer Jamal med ud på en cykeltur, bliver Jamal dog pludselig flov og afslår invitationen med en hvid løgn. Bogen er på engelsk og kan læses fra ca. 5. klasse.

Sarah kan mærke på Jamal, at der er noget galt. Det viser sig, at Jamal gerne vil cykle en tur med Zak, men han har et problem. Han har aldrig lært at cykle. Bogen er en del af serien "Digiread. Easy b, og det er den første bog i serien om Sarah og Jamal. Bogens tegninger er primært i sort-hvid. Nederst på hver side er der gloser til de sværeste ord i teksten. Der er en samlet ordliste bagerst i bogen. Vil man have læst historien højt, kan man scanne QR-koden i starten af bogen.

En bog som er let at læse og forstå, fordi sætningerne er korte og er skrevet i et enkelt sprog. Den egner sig fint til læsetræning på engelsk fra 5. klassetrin, da tegningerne og gloserne er en god hjælp til at forstå handlingen. Vil man høre hvordan ordene udtales på engelsk, kan man scanne QR-koden og lytter til historien, imens man læser.

En anden "Digiread" serie i samme sværhedsgrad er krimiserien om Jack, hvis bedstefar måske har været bankrøver, da han var ung. Første del er Grandad's secret.