Bøger / faglitteratur til børn

70ernes mode


Beskrivelse


Modens udvikling i Europa og USA kronologisk gennem 1970'erne. Historiske og kulturelle strømninger i denne periode, bl.a. hippier, nostalgi og plastikkulturen. Med fotos og tegninger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Søren Roth

d. 18. dec. 2018

I serien om det 20. århundredes mode er tidligere udkommet 20'ernes mode af Herald og 60'ernes mode af Connikie (begge 93/06). Bogen om 70'ernes mode har samme opbygning som de tidligere bind:Første halvdel af bogen giver en kronologisk gennemgang af modens udvikling set i forhold til politiske begivenheder og kulturelle strømninger i Europa og USA. Anden halvdel af bogen beskæftigersig med enkelte inspirationskilder for moden, såsom genbrugstanken, rockstjernernes fremtræden, punkerbevægelsen, plastic, diskotekskultur, joggingbølgen m.m. Bogen afsluttes med en oversigt overmodeskabere, en tidstavle der sammenstiller historiske og kulturelle begivenheder med moden år for år, og endelig er der et register. Bogen har et meget flot og indbydende layout, teksten er sat itre spalter der brydes af utallige fotos og tegninger oftest i farve. Det er en meget factsfyldt tekst, som ikke er speciel let læst. Men det er en sammenhængende beskrivelse og et flotkulturdokument for såvel voksnesom unge fra 14 år. Zandts Moden i det 20. århundrede (91) har knap 10 sider om 70'ernes mode.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 18. dec. 2018

Sidst i 1992 udkom de første to bøger i Bogfabrikkens modeserie. De omhandlede 20'erne og 60'erne. Nu er turen kommet til 70'erne, og stoffet behandles efter samme skabelon. Først et afsnithvor der gives en samlet fremstilling af stoffet og så 9 temaafsnit. Der er et fyldigt register, en god ordliste og en tidstabel, hvor udvalgte politiske og kulturelle aspekter sammenholdes medtidens mode - netop det spændende ved serien. Teksten er sat i tre spalter og støttet af fremragende fotos og tegninger, mange i farver. De historiske tekstdele er placeret i særlige bokse, så deer lette at identificere. Bogen giver mulighed for at arbejde tværfagligt med historie, musik, film, moral, dagligdag, musik og så naturligvis med mode i folkeskolens ældste klasser. De historisk/politiske afsnit står lidt svagt, men er afvejet med den eksplosion i selvrealisering, som kendetegnede perioden. Musikudviklingen er omfattende beskrevet med mange mulige indgange. Sproget ergodt, men svært, og bogensanvendelse i undervisningen kræver grundig lærerforberedelse. Til gengæld er perioden elevernes udgangspunkt.