Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

60 malede masker


Beskrivelse


Et udvalg af motiver til ansigtsmaling over temaerne: dyr, klassiske figurer og halloween. Med en trin-for-trin vejledning i tekst og billeder samt et billede af den færdige maske forfra og i profil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2004

af

af

Susanne Thøfner

d. 28. jan. 2004

Bogens 60 malede masker er inddelt i temaerne dyr, klassiske figurer og Halloween. Her er bl.a. både Batman og Spiderman, katte, hunde og sommerfugle, klovner, prinsesser og sørøvere, genfærd, djævle og hekse. Hver maske vises på en dobbeltside, hvor den ene side viser et helsides farvefoto af det færdigmalede ansigt samt maskens sværhedsgrad fra 1 til 4. Den modstående side fortæller i et mundret sprog i 3-5 trin, hvordan masken opbygges, og teksten suppleres her med mindre farvefotos. Bogen fremtræder pæn og farvestrålende og viser en del af sine masker på det grønne omslag. Maskerne henvender sig primært til små og store børn, og mange af dem er så enkle, at børnene måske selv kan være med til at male dem. Der er efterhånden mange bøger om ansigtsmaling, og denne bogs modeller er ikke specielt nye og anderledes. Men mangler man flere bøger om emnet, er her tale om et fornuftigt, anvendeligt og alsidigt udvalg, der også egner sig til brug i fritidsklubber, børnehaver o.l., hvor man måske ikke har den store rutine med at male masker.



Informationer og udgaver