Bøger / faglitteratur / dagbøger

50+2 tirsdage : ugebog 2003-04


Beskrivelse


Bertill Nordahls (f. 1952) notater fra tirsdagene gennem et år om det daglige liv, den lille og store politik, erindringsglimt og betragtninger om litteratur m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2004

af

af

Kent Skov

d. 19. okt. 2004

Den flittige forfatter og foredragsholder skriver både om børne/voksen- og kønsforhold. Sidste år udgav han 50+, der var et portræt af ham selv og hans generation af "unge ældre". Bogen her er en selvstændig opfølger, hvor den kryptiske titel henviser til formen - en "ugedagbog", hvor BN hver tirsdag gennem et år på skift mellem huset i Sverige og lejligheden på Østerbro har nedskrevet sine hverdagsoplevelser, tanker og meninger, krydret med tilbageblik og kommentarer til aktuelle samfundsbegivenheder (Irakkrigen, skolepolitik, den ændrede mand/kvinderolle m.v.). Han skriver personligt, ligefremt og åbent om, hvordan det er (som mand) at have passeret de 50 med både en kræftsygdom under kontrol og andre nærværende vilkår omkring arbejde/stress og forhold til venner, store børn, bog- og foredragsaktiviteterne og hans elskede kone. Bogen vil have meget individuel appel på grund af dens tilgang og tone, for den virker selvterapeutisk - på grænsen til det private - hvilket er problematisk, hvis de personlige oplevelser skal have almen interesse. Bogen vil mest være vedkommende for BN's egen generation af "68-ere" og anskaffelse må afhænge af erfaringerne primært med forgængeren og hans "Pardans-trilogien". BN vil turnere med bogen som foredrag.