Bøger / skønlitteratur / dramatik

4.1 promille


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Skuespil om den rolle alkohol spiller for to unge, der skal til hver sin klassefest. 2 roller (1 mand, 1 kvinde), 7 locations. Varighed: ca. 1 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2013

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 11. okt. 2013

Spillet henvender sig til unge. Det kan fint bruges i skolen eller i ungdomsklubber, hvor der arbejdes med emnet alkohol.

Andreas Garfield er mester for dette stykke om unge og alkohol. Udgangspunktet er, at danske unge har europarekorden i druk. Spillet kan spilles af 4 personer, hvis man hopper ud og ind af rollerne; men det kan også bredes ud, så man spiller med op til 10 medvirkende. I de fleste scener er der kun to, en kvinde/pige og en mand/dreng på scenen. Selve spillet drejer sig om de to teenagere, Signe og Jesper, der skal til hver sin fest, men ender ved samme fest. Vi har Signes forældre, der tager diskussionen op, om Signe må tage to øl med til festen. Senere er der de meget urolige forældre, der venter oppe, da Signe ikke kommer hjem til den aftalte tid. Noget er nemlig sket. Øllene smagte ikke nær så godt som nogen af de andre våde varer til festen, så Signe tog for sig af helt andre varer, end dem, hun aftalte med forældrene. Jesper drikker også tæt, da den Sasha, han er vild med, hægter sig på en anden fyr. Ved siden af handlingen har vi en "han" og "hun", der husker tilbage på deres egne første erfaringer med alkohol. Og vi har som en slags faktaboks en A og B, der opremser alle faktaene ved alkohol. Stykket er således bygget op som kakafoni af stemmer. Det varer ca. 1 time.

Lotte Kjærup kom i 1999 med Teaterudgaven af Festen hos Malene, som også har klassefester og alkohol som tema.

Det er et velkomponeret stykke, som vil tiltale unge.