Musik / dansk pop/rock

1988


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2016

af

af

DBCs musikredaktion

d. 19. dec. 2016

Troels Gustavsen alias Noah har stille og roligt arbejdet sig op i den danske superliga af mandlige vokalister. Noah brød igennem som duo med Lasse Dyrholm (keyboards m.m.) i 2012 med "Alt er forbi", hvorpå deres selvproducerede debut solgte til guld. Noah har også medvirket i TV2-programmet "Toppen af poppen", sunget Danmarks officielle OL-melodi i sommers, og i efteråret spillede han for et fuldt DR-koncerthus. Denne to'er har fået navn efter Noahs fødselsår, og er man til iørefaldende, dansk metervarepop, komplet med knuste hjerter og lommefilosofi, er Noah et sikkert valg. Hotshots som Medina og Nik & Jay har produceret. - <i>Thomas Tiedje</i>.


Gaffa [online]

d. 21. nov. 2016

af

af

Sara Elisabeth Nedergaard

d. 21. nov. 2016

"Det er som at svøbe sig ind i et kludetæppe strikket af 00'ernes og 10'ernes dårligste danske popsange. Teksterne giver jo INGEN mening ... Nuvel. Der er jo en grund til, sangere som Medina og Rasmus Seebach har fået så stor succes med deres åndssvage tekster. Det er det, de unge vil have".


Politiken

d. 22. dec. 2016

af

af

Lucia Odoom

d. 22. dec. 2016

"Et af de mest bemærkelsesværdige numre på albummet er 'Kære Mor', der for en gangs skyld ikke bare er endnu en ode til søde og rare mor, men et nummer, der handler om at glimre ved sit fravær og om afstand og dårlig samvittighed. Det er, når Noah fortæller rigtige historier og sætter scener, at han for alvor folder sit talent ud ... Selv om jeg kan synes, at teksterne er for simple og naive, er Noahs barndomslængsel ganske fin på nummeret 'Barn igen'. Det sentimentale fylder meget på det her album, som godt kunne trænge til mere musikalsk opfindsomhed og kant, men det er et album, der står ved det sentimentale og har noget at berette om".


Berlingske tidende

d. 25. nov. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 25. nov. 2016

"Selvom ambitionerne utvivlsomt er klippestore, så magter [de] rutinerede [producer-]kræfter ikke at løfte Noahs dansksprogede hverdagspop op på et tilstrækkeligt pirrende niveau ... Parringen mellem et banalt og til tider tåkrummende tekstunivers (...) og de undervældende metervareproduktioner resulterer i en forloren helhed".