Når der kommer en ny bog af en af Skandinaviens "store krimidamer" står læserne jo i kø. Men vi skal huske, at det er en bog med samfundsholdninger - er læseren mest til gang-i-den-historier går denne ikke.

I forfatterens forrige Madame President havde fhv. kriminalkommisær Hanne Vilhelmsen en birolle, her oplever vi det dramatiske hændelsesforløb gennem hendes øjne. Hun blev i en tidligere historie skudt ned og er nu henvist til et liv i kørestol og med en overhåndstagende bitterhed og afstandstagen mod alt og alle, der vist ikke udelukkende er et resultat af ulykken. Hanne Vilhelmsen befinder sig i et tog mod Bergen, da det forulykker i århundredets uvejr, det sker lige ved et højfjeldshotel, hvor passagererne indkvarteres. Nu starter et meget spændende plot i en klassisk model: et antal personer er afsondret fra omverdenen, og der sker et mord og ét til .. Sproget er ubesværet, figurerne troværdige, men der er rigtig mange forskellige problemstillinger og personer at forholde sig til på ét sted.

Forfatteren skitserer flere af de samme spørgsmål som i Madame President: Har terrorismen holdt sit indtog i Skandinavien? Og bøjer vi os for spillereglerne?.

Som i forrige bog er her en veliscenesat slutning, først laver Vilhelmsen en "ren Poirot" med samling af alle på rollelisten og fremlæggelse af gådens løsning, og så får vi lige en overraskende pointe til slut.