Bøger / faglitteratur / guides

117 fine fynske fiskepladser : havørred-guide Fyn, Langeland og Ærø


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Guide til gode fiskepladser efter især havørreder langs kyster på Fyn, Ærø og Langeland: Med luftfotos, kort, gode råd og viden samt 10 fiskerihistorier fra bogens pladser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2015

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 7. juli 2015

Flot og meget anvendelig guide til gode fiskepladser efter især havørreder langs kyster på Fyn, Ærø og Langeland. For alle lystfiskere, både turister og fastboende.

Hovedformålet med bogen er formidling af oplysninger om de bedste fiskepladser. Det sker med luftfoto af kystudsnit kombineret med tekst om stedets muligheder suppleret med visning af de bedste tidspunkter på året og de mest optimale vindretninger. På hver side fortælles om 2 steder, og alle stederne er klart markeret på en række kort. Dertil kommer artikler om alle sider af det fynske havørredfiskeri med bl.a. gode råd og regler samt nogle små historier.

Meget anvendelig og personligt formidlet viden. Bogen er både inspirerende til at komme afsted for nye lystfiskere på Fyn og for mere garvede lystfiskere, der vil prøve nye steder.

Det er 3. og helt nyskrevne udgave af bogen, der desuden har fået nyt flot layout i lidt større format med mere plads til de bedre og større luftfotos. Teksten er mere personlig, og oplysningerne er lidt flere i såvel teksterne som i bogens artikler. Bogens fotos er også bedre end 2. udgaven. Der er kun få ændringer mht. de 117 steder, og det er kun præciseringer af stednavnene. Dette er Bogen om fiskeri langs fynske kyster.