Bøger / faglitteratur

100 tips til arbejdsglæden


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Inspirationskatalog med 100 tips til, hvordan man kan forbedre arbejdsglæden både for sig selv og for andre på arbejdspladsen, uanset organisationsniveau, fag eller type af virksomhed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2013

af

af

Mette Fersum

d. 22. apr. 2013

Arbejdsglæde er vigtigt, så målgruppen er bred. Den er til alle, der vil have det godt og have arbejdsglæde på arbejdspladsen. Den er i den meget muntre tone, og skal mest fungere som et inspirationskatalog med 100 sjove ideer. Bogen angiver at henvende sig til den enkelte, kollegaerne, lederne og bestyrelserne.

Jon Kjær Nielsen er foredragsholder. Indledningsvis skriver han, at en stor del af arbejdsglæden afhænger af den adfærd, der udspiller sig i det daglige på arbejdspladsen. Han mener, at de mange små ændringer i det lange løb kan give stor påvirkning af kulturen. Der er 100 tips i denne bog. Nogle er meget enkle og nærmest banale, andre kræver noget mere indsats. Forslag 10 handler om at gå til tiden, forslag 34 handler om at lave en humørtavle, hvor hver medarbejder skal skrive ned, hvordan humøret er, så man kan lave et humørbarometer. Forslag 45 er at lave en filmaften, forslag 64 handler om at udsmykke fællesarealerne, forslag 83 handler om at lytte til de nye medarbejdere. Forslag 17 er nok til bestyrelsen, og handler om at identificere heltene på arbejdspladsen. Faktisk blev jeg selv i godt humør af at læse bogen. Sproget er let og flydende, og de 100 små tekster er nemme at gå til og implementere. Læs mere på www.jon.dk.

Bogen ligner lidt Vi er bedst, når vi er glade, 2013. Jon Kjær Nielsen er desuden medforfatter til bogen Arbejdsglæde på 6 uger, 2009.

En let læst bog, der har 100 sjove forslag til arbejdsglæde.