Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

100% fidget spinner


Beskrivelse


Trin-for-trin vejledninger til en række tricks. Derudover vises hvordan man kan sætte sit eget præg på fidget spinneren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2017

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 20. juli 2017

Tror du at du ved alt hvad der er at vide om fidget spinners? Så kan du godt tro om igen! Lær nye tricks i denne lille bog, der også byder på en masse nyttig viden om dit yndlingslegetøj. For legesyge drenge og piger i alle aldre. Kan selvlæses fra omkring 9-10 år.

Fidget spinneren blev oprindeligt fremstillet med henblik på at holde hænderne beskæftigede og skærpe fokus hos fx urolige elever. Den farverige gadget er hurtigt blevet en populær dille verden over, også hos danske børn og unge, der bruger den til at lave tricks med. I denne bog kan du blandt andet teste hvilken fidget spinner, der passer til dig, quizze med dine venner og lære hvordan du giver dit kæreste eje et bad. Med trin-for-trin vejledninger og store farvefotos præsenteres en række tricks, fx "den flyvende fidget spinner", "jorden rundt-kastet" og "på næsen", og du kan desuden finde inspiration til at pimpe din fidget spinner eller måske endda lave din helt egen i fimo-ler - eller chokolade! Bagerst er der plads til at indsætte dine egne fotos og holde styr på dine resultater.

Glad og farverig bog, der fremstår indbydende og er let at gå til.

Næsten samtidig udkommer Fidget spinner - de sejeste tips og tricks. Der findes desuden rigtig mange videoer på www.youtube.com, hvor du kan hente inspiration til nye tricks.