Bøger / skønlitteratur til børn / roman

10 blind dates


Beskrivelse


17-årige Sophie er blevet dumpet af kæresten. Hendes skøre, dejlige familie beslutter sig for at muntre hende op. Nu er hun så tvunget til at tage på 10 blind dates, som de har arrangeret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. feb. 2020

17-årige Sophie er blevet dumpet af kæresten. Hendes skøre, dejlige familie beslutter sig for at muntre hende op. Nu er hun så tvunget til at tage på 10 blind dates, som de har arrangeret. Romantisk og hjertevarm young adult roman for unge fra 13 år.

Sophies forældre beslutter sig for at besøge hendes syge, gravide storesøster. Det giver Sophie mulighed for lidt alenetid med kæresten Griffin. Men da han overraskende dumper hende i stedet, flygter Sophie hjem til sine hjertevarme bedsteforældre, der oprindeligt stammer fra Italien. Her er huset altid fyldt med masser af mostre, onkler, kusiner og fætre. Alle i familien rotter sig sammen og beslutter, at hun inden jul skal på 10 forskellige blind dates, som de udvælger til hende. Det er dømt til at ende i en katastrofe. Hun har ellers både savnet sine jævnaldrende kusine og fætter, og bestemt også nabodrengen Wes. Kan de finde ind til hinanden igen? Og hvem ville hun i virkeligheden allerhelst på date med?.

Sød, sjov og overdrevet romantisk - på den helt rigtige måde. Den amerikanske forfatter er ikke tidligere oversat til dansk, men hun skriver levende så man virkelig kan sætte sig ind i Sophies mange dilemmaer. Forsidens guld-balloner rammer den underholdende og romantiske stemning lige på kornet.

Zoe Suggs "Girl online" serie har samme sjove og dejligt overdrevne romantiske historier. Her er også fuld fart på datinglivet i Girl online går solo.