- som vi plejer!

Tredie bog om nørrebrodrengen Ivan. Tilfældigvis hører I. i en Jørgen Hjorting-udsendelse sin onkel Johannes' røst. Onklen er uden familiens vidende havnet på et plejehjem. Ganske vist eronklen glemsom, men ikke så senil, at han er moden til plejehjem, mener I. og ta'r til Århus for at "redde" onklen. Kollektivet, som I. i de to tidligere bøger hyppigt har frekventeret, er blevettil en andelsforening, hvor beboerne er blevet solide samfundsstøtter. Hjælpsomme er de dog stadig væk, og Egon hjælper I. med at smugle onklen ud af den skrappe plejehjemsforstanderindes klør.Onklen vender tilbage til livet og rodet i klondyke'en på Fedet uden for Århus. I bogen optræder forskellige personer: en charmerende, kvindelig journalist fra DR, Johannes' koleriske bror Jakob,der har et omrejsende, forarmet tivoli og en køn, rapmundet datter, som I. bliver smålun på. Handlingen er ikke så rablende, som i de tidligere bind, men det kvikke replikskifte og den friskejargon er intakt. Beskrivelsenaf plejehjemmet er ren satire. Personerne er karikerede, men I., der siger "skråt op i firserne", er stadig et forfriskende bekendtskab fra ca. 11 år.Tegneserieagtige ill., der ikke altid svarer til tekstens ordlyd.

Læs hele vurderingen

Efter Næste sommer og Af banen kommer nu tredie bog om Ivan. Denne gang hører han, at onklen, den lidt sære gamling, der bor ned til vandet i en forstad til Århus, er kommet på plejehjem.Samfundet har installeret ham, og forstanderinden umyndiggjort ham. Ivan vil befri ham, og på vej til Århus møder han først en sød DR-journalist på research og senere onkel Johannes' bror Jakob meddet omrejsende tivoli og den søde datter Berit. Onkel Jakob vil gerne være med til befrielsesaktionen, så han senere kan blokke broderen for kontant støtte til det betrængte tivoli. Det lykkes dogikke, men han får da husly hos Johannes, efter at han er befriet og genetableret i sit hus. Historien forekommer mig noget firkantet og naiv i beskrivelsen af formyndersamfundet og dets lakajer,der er mod enere, som gerne vil gå egne veje. Men historien er dog fortalt med en god portion humor, der nu ikke når første bogs rablende og impulsive udgydelser. De otte tegninger passer godt indi bogens atmosfære,men på side 129 og 135 illustrerer de f.eks. ikke hændelserne, som de er beskrevet i fortællingen. Acceptabel udlånsbog (5.-7. kl.), ikke mindst på grund af det friske sprog medrappe replikker.

Læs hele vurderingen