Musik / pop

×


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 4. juli 2014

Ed Sheeran er hele Englands kæledægge. Den 23-årige rødtop og singer/songwriter ryger som en selvfølge ind på toppen af de engelske hitlister, og hans næsten tre år gamle debut-minialbum ligger her stadig. Det er til at forstå. Sheeran formår at blande noget ærkebritisk med noget mere moderne, og på sit andet, reelle album, bevæger Sheeran sig ud i grænselandet mellem folk og urban music. Indflydelsen fra r&b, soul og hip hop er stadig mere tydelig - ikke mindst på den forrygende single "Sing", som gæstes af Pharrell Williams. Fans af Bruno Mars, Olly Murs eller danske Lukas Graham vil knuselske denne <i>bloke-next-door</i>.


Gaffa [online]

d. 23. juni 2014

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 23. juni 2014

"Trods samarbejde med erfarne kræfter som Rick Rubin og Pharrell er det bortset fra den fine Tenerife Sea lykkedes Sheeran at begå en banal gang fersk og blodfattig omgang guitar-pop, der sikkert nok skal begejstre på børne- og tweenageværelserne".


Jyllands-posten

d. 21. juli 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 21. juli 2014

"Ed Sheeran har et instinktivt sangskrivertalent og en vidtrækkende vokal, og det har gjort den unge englænder til en kommerciel magtfaktor. Debutalbummet "+" fra 2011 er solgt i 4 mio. eksemplarer, og det nye album drøner allerede ud ad hitsporet med de kort betitlede "Sing" og "Don't". Den første handler om en bytur med masser af alkohol- og ryger-eufori og er en fortrinlig poptummelumsk træffer lavet i selskab med en af tidens store hitskabere, Pharrell Williams. Den klaskende elegance i "Sing" er fuldstændig kalkeret fra Justin Timberlake, men Sheeran er til gengæld oppe på siden af sit forbillede ... Sangeren er charmerende ligefrem, men virker også uredigeret og sludrende. Han er et rodehoved, der både vil være singer/songwriter og en slags rapper ... Talentet er stort, så vi burde kunne forvente mere fokuseret kvalitet, når han bliver ældre og forhåbentlig skærer ned på det anselige indtag af daglige sjusser. Han magter i hvert fald folk-storhed, når han tvinges til atseud over sin egen kendis-næsetip".


Politiken

d. 23. juni 2014

af

af

Simon Lund

d. 23. juni 2014

"Man kan (...) ikke høre, at Sheeran selv hygger sig med gamle Motown-plader. Han er mere folk og rock end den r'n'b, han prøver at omfavne. Men han synger helhjertet, så spidserne stritter i sin røde rodebunke af et hår. Som rapper har Sheeran ingen funk og minder på 'The Man' og i andre dagbogsnoter om The Streets, der også var i øjenhøjde med sin virkelighed - og mere et snakkehoved end stepdans på gloser. Således giver Sheeran os hanrejens bitre bekendelser på 'Photograph', og den unge mand er sendt til tælling på 'I'm a Mess'. Kærligheden er benzinen her, men oktantallet i erkendelserne er lav".


Information

d. 14. juli 2014

af

af

Anna Ullman

d. 14. juli 2014

"Ed Sheeran (...) kombinerer folkpop med elementer fra hiphop, r&b og grime. På X, som hans nye album hedder, møder vi en popsanger på en mission for at redde moderne romantik og kærlighed fra scoreverdenens kynisme. Det er fortrøstningsfuld pop, der ligesom film som The Notebook (...) forsikrer os om, at der stadig findes ægte gentlemen. Ligesom Hollywood-fantasyfilmenes teenageromancer holder Sheeran fingrene for sig selv og prøver aldrig på noget. Selv ikke, når han forlader de Coldplay-agtige akustiske rocksjælere og begiver sig ud i det hiphopinfluerede - som på det nye hit »Sing« ... Ed Sheeran påtager sig resolut rollen som poppens 'søde fyr'".