Fortællingen hører til i genren af autofiktion, som er blevet en international trend, og som har mange læsere. Den sociale deroute og det hårde fysiske arbejde får her en stemme.

Den svenske forfatter og kritiker Kristian Lundberg levede i en periode på 13 måneder som løsarbejder i et transportfirma, Yarden, på havnen i Malmø. Her er han landet i samfundets nederste hierarki blandt indvandrere og flygtninge. Han er på en social deroute, idet han har mistet sit skribentjob og nu må forsørge sig selv og sin søn ved hårdt fysisk arbejde. Her finder han en uventet solidaritet, når firmaet tilsidesætter reglerne efter eget forgodtbefindende. Mens han fortæller om det overvågede arbejde, genkalder han sig en trist opvækst i et socialt belastet kvartet sammen med en psykisk syg mor og en fraværende far. Selv blev han tidligt misbruger og alkoholiker. Trods psykiatrisk hjælp er der en latent melankoli til stede. Fortællingen er skrevet i korte sætninger i en reflekterende form, der tenderer det filosofiske, men pga. gentagelser også bliver lidt indadvendt og lukket.

Bøgerne Vor tids helt, Banedanmark og Beton er danske fortællinger i samme stil og genre, og som der har været en del efterspørgsel på.

Det er en socialrealistisk og selvbiografisk fortælling om at være på social deroute og ernære sig som løsarbejder på havnen. En interessant iagttagelse af livet på bunden og en rejse tilbage til en trist opvækst. Den er let at læse, men undgår desværre ikke klichéerne.