Bøger / faglitteratur

We came to play : historien om Danmarks Radios Big Band


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med DR Big Bands 50-års jubilæum.

Danmarks Radios Big Band er internationalt berømt og voksede fra en spæd start i 1924 som cafémusikerensemble til et big band, som siden 1992 har været et af Europas bedste og største. Forfatteren, Erik Moseholm, velkendt primus motor i den danske og internationale jazzverden, præsenterer her en velvoksen buket af danske og internationale jazzmusikere, komponister og dirigenter, som i Big Bandet afløste hinanden i en lind strøm: Thad Jones, Miles Davies, Ib Glindemann, Ray Pitts, Palle Mikkelborg, NHØB (Niels Henning Ørsted Pedersen) og mange, mange flere. Nogle af de udenlandske musikere, f.eks. Ben Webster, fandt sig så godt til rette, at de i længere perioder slog sig ned i København. Alt sammen ledsaget af succeser, dramaer, ansættelser, sparerunder - og fyringer. Danmarks Radios Big Band fejrer i oktober 2014 sit 50 års jubilæum.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 8. okt. 2014

Historien om Danmarks Radios Big Band er fyldt med fyringer, besparelser, men også succes og anerkendelse. Bandet har levet en omtumlet tilværelse, men kedeligt har det aldrig været, og musikken har heldigvis altid været drivkraften. Til interesserede i big band musikkens historie i Danmark.

DR Big Bandet fejrer i oktober 2014 50 års jubilæum, men bandets historie kan spores helt tilbage til 1924, men det var først i 1964 bandet under navnet Det nye Radiodanseorkester det blev en mere fast del af Danmarks Radio. I denne bog af Ole Matthiessen, afsnittet fra 1992-2014 og afdøde Erik Moseholm, afsnittet fra 1924-1992, fortælles bandets historie, og der præsenteres en stor del af de danske og internationale jazzmusikere, komponister og dirigenter, der har arbejdet med bandet. Bogen indeholder fotos fra de 50 år af Jan Persson.

Moseholm skriver i forordet, at bogen har et mål om ikke at være for indforstået, og heller ikke at være for letbenet. Det er ikke lykkedes. Bogen er meget indforstået og man skal have et vist kendskab til jazz for at få fuldt udbytte af bogen. Læsningen af bogen besværliggøres også ved at der konstant refereres til navne i bandets besætning og andre fra jazzverdenen. Den meget høje detaljeringsgrad står desværre i vejen for den spændende historie om bandet.

DR Big Bandets historie behandles også i Mik Aidts .


Berlingske tidende

d. 27. dec. 2014

af

af

Kjeld Frandsen

d. 27. dec. 2014


Weekendavisen

d. 23. jan. 2015

af

af

Lars Brix Nielsen

d. 23. jan. 2015