Bøger / faglitteratur til børn / quizzer

Walt Disney's 1001 spørgsmål og svar om Andeby


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


1001 spørgsmål om beboerne i Andeby i forskellige sværhedsgrader.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2009

af

af

Steffen Kronborg

d. 23. jan. 2009

Disney-universet henvender sig både til børn og voksne.

Disney-forfatter og tegneserieekspert Thomas Schrøder har kigget dybt i Disney-arkiverne og har udfærdiget 1001 spørgsmål med tilhørende svar om diverse aspekter af Disney-universet. Spørgsmålene er inddelt i 78 kategorier med både lette og svære spørgsmål i hver kategori og med overskrifter som Kæledyr, Grønspætterne og Anders Ands 1001 job. Spørgsmålene dækker 80 år, fra Mickey Mouse's første optræden i 1928 til de seneste Disney-udgivelser fra 2008. Indholdet er bygget op over et omfattende billedmateriale, hvilket gør bogen appetitvækkende til "selvstudium", mens den bliver knap så velegnet som fælles familieunderholdning. Via punktnedslag har jeg fundet et enkelt svar, jeg tvivler stærkt på, nemlig at figuren Thor Rapperdahl skulle referere til Troels Kløvedal(!) og ikke Thor Heyerdahl (spørgsmål 672). Og så savner jeg stærkt et par af mine yndlingsindslag i Disney-universet: forfatterne Tom A. Hawk og professor Waasenstrøm.

For nylig udkom Tegneseriequiz med spørgsmål fra hele serieområdet, og tidligere har danskerne kunnet læse et par quizbøger med Tintin-spørgsmål. Thomas Schrøders quizbog er den første på dansk udelukkende med Disney-relaterede spørgsmål.

En quizbog om Disney-universet er oplagt, fordi Disney-serierne er kendt af alle danskere. Svarene på bogens spørgsmål indeholder som regel henvisninger til, hvor i udgivelserne, oplysningen er hentet fra, så læseren selv kan kigge quiz-masteren i kortene.