Bøger / skønlitteratur / roman

Vredens tid


Beskrivelse


Krimi. Et fatalt trafikuheld sætter gang i en stribe af mystiske og brutale mord, alle begået af personer med tilknytning til retssystemet. Da ingen af de involverede kan begrunde deres handlinger, venter der kriminalkommissær Walter Gröhn og hans unge assistent en stor opgave.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2011

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 7. nov. 2011

Letlæst nordisk krimi med bred appel til såvel mand som kvinde. Fængende forside og letlæst typografi.

Efter stor succes i hjemlandet debuterer den svenske forfatter (f. 1965) nu på dansk med første del af en krimitrilogi (bind 2+3 er udkommet på svensk). Et fatalt trafikuheld sætter gang i en stribe af mystiske og brutale mord, alle begået af personer med tilknytning til retssystemet. Der er tilsyneladende ikke nogen sammenhæng mellem mordene og ingen af de anklagede har nogen anelse om, hvorfor de handlede som de gjorde. Det er nu op til den ukonventionelle og kantede kriminalkommissær Walter Gröhn og hans unge assistent Jonna de Brugge at komme til bunds i sagen, som kompliceres yderligere af at personer højt oppe i systemet har deres helt egen dagsorden. Persontegningen er noget stereotyp, og sproget (især dialogen) kunne godt være mere varieret. Det ændrer dog ikke på, at plottet er både spændende og intelligent, og man er vældigt godt underholdt i selskab med det umage politipar. Bogen er hurtigt læst og spændingsmæssigt holder den et fint flow hele vejen igennem. Serien forventes filmatiseret i løbet af 2012.

Uden at nå de helt samme højder, er det nærliggende at sammenligne med andre nordiske forfattere som Leif G.W. Persson, Arne Dahl, Adler-Olsen og Stieg Larsson (som en af personerne endda referer til).

Interessant og lovende debut, som dog ikke rigtigt skiller sig ud fra den store masse af nordiske krimier.


litteratursiden.dk

d. 12. dec. 2011

af

af

Henriette Olesen

d. 12. dec. 2011

Flot og velskrevet krimidebut, der er så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig. Walter Gröhn er en aldrende og kynisk kriminalkommissær. Han har tradition for at træde alle de forkerte personer...


Politiken

d. 17. dec. 2011

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 17. dec. 2011