Bøger / skønlitteratur / roman

Vovestykker


Beskrivelse


En succesfuld chefredaktør og en jordbunden sygeplejerske mødes tilfældigt på en eventyrlig rejse til Oman. Begge er over 60 år og står ved en korsvej i livet. Manden Adam har de dog tilfælles, som henholdsvis elsker og ægtemand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2016

af

af

Conni Boll Christensen

d. 17. maj 2016

Er det slut med at have et spændende liv, når man har rundet de 60? Det spørger to helt forskellige kvinder sig selv om i denne roman, som primært vil interessere modne kvinder.

Alexandra er en succesfuld chefredaktør for et smart dameblad. Hun er 60 år, smuk, slank, barnløs, single, bor lækkert og har en elsker, der forkæler hende. Men der er en slange i paradiset. Kollegerne er begyndt at mumle i krogene om, at hun er for gammel til jobbet. Sygeplejersken Birgitte er også 60. Hun er tilfreds med sit liv, har børn, et dejligt job og er godt gift - tror hun. Disse to kvinder mødes tilfældigt på en eventyrlig rejse til Oman. De har begge brug for luftforandring og en tænkepause. Alexandra er stresset, og Birgitte har opdaget, at hendes mand er utro - gæt selv med hvem! Forfatteren har været chefredaktør i godt 25 år og udgivet flere bøger, bl.a. Heksehyl med Hanne Bech Hansen.

Letløbende udviklingsroman med en kras humoristisk undertone. Romanen balancerer på kanten af at være så karikeret, at det kan være lidt svært at holde af og forstå hovedpersonernes reaktioner.

Også nogle af Fay Weldons romaner fx Kvinder på kur har denne lidt skarpe og underholdende tilgang til skildring af kvinders liv.