Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vitello graver et hul


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Vitello vil gerne have en ven, men hvordan får man sådan én? Måske kan man lave en fælde og fange én. Læs bogen og find ud af, om det lykkes Vitello at få en ven. For 7-9-årige.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2023

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 4. aug. 2023

Vitello vil gerne have en ven, men hvordan får man sådan én? Måske kan man lave en fælde og fange én. Læs bogen og find ud af, om det lykkes Vitello at få en ven. For 7-9-årige.

Vitellos mor siger til Vitello, at han skal gå ud og lege med sine venner. Det vil Vitello også gerne, men han har bare ikke nogle venner. Vitello bliver smidt ud af Mor, og han møder en dum unge, som foreslår, at han skal grave et hul og fange nogle venner. De får gravet et stort hul, men planen går ikke helt, som de havde forestillet sig. Historien er en læsepædagogisk bearbejdet udgave af billedbogen med samme titel fra 2008. Der er illustrationer i farver på næsten alle opslag, og det er samme illustrator, som i originaludgaven. Bogen har hårdt omslag.

Fin historie om venskab og mangel på samme. Også historien om Mor, som ikke altid opfører sig politisk korrekt overfor Vitello. Sproget fungerer fint til selvlæsning, og mange børn vil være motiverede for læsningen, fordi de kender historien og universet fra billedbøgerne om Vitello.

En anden letlæst historie om venner og drengestreger er Kaos i kiosken! fra serien "Hasse og Hassan".


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2008

af

af

Martin W Hansen

d. 9. sep. 2008

De to bøger om Vitello kan anvendes til højtlæsning for de 3-7-årige - både i hjemmet og i indskolingen, selvom teksten kan være lidt vanskelig at komme igennem for de første klasser.

Her er to rigtigt gode billedbøger, der vil more de fleste børn og oplæsere i lige grad. Kim Fupz Aakeson gi'r den gas med humor og en stor fortællelyst i historierne om den egenrådige dreng Vitello. Illustrator Niels Bo Bojesen spiller godt op til teksten med sine farverige, karikaturlignende tegninger, der understøtter historien godt. Forsiderne er gode og vil tiltale børnene, mens bagsideteksten er sjov og vil fange de voksne - alt i alt et meget vellykket samarbejde.

Ligner i høj grad forfatterens første bind om Vitello Vitello ridser en bil og Vitello vil have en far 2008, yndere af disse bind vil ikke blive skuffede.

Virkelig gode billedbøger, der vil begejstre mange.