Bøger / faglitteratur

Visuel kulturpædagogik


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gennemgang af begrebet visuel kultur i et undervisnings- og læringsperspektiv opdelt i en teoridel, hvor didaktisk praksis og didaktisk refleksion beskrives, og en katalogdel, hvor en række konkrete undervisningsforløb i visuel kultur præsenteres.

Indhold

Indholdsfortegnelse: Teori - Visuel kulturpædagogik - et uddannelsesperspektiv (Nye visuelle landskaber ; Undervisning og visuel kultur-kompetencer ; Bogens opbygning) ; Teori - Visuel kulturpædagogik - baggrund og strømninger (Globalisering ; Multikultur og kulturel mangfoldighed ; Orienteringsstrategier ; Fagdiscipliner og transdiscipliner) ; Teori - Visuel kulturdidaktik (Didaktik - pensum eller lærerprofessionalisme? ; Læremidler og læreruddannelse i visualiseringer ; Didaktisk professionalisme ; Den digitale teknologis udfordringer til didaktisk professionalisme) ; Teori - Visuel kultur som potentialer for læring (Visuelle fænomener ; Skolebilleder - tre kategorier af visuelle fænomener inden for uddannelsessystemet ; Visuelle fænomener som billedæstetiske aktører ; Visuelle fænomener som funktionsstøttende aktører ; Visuelle fænomener som institutionskonstituerede aktører ; Visuelle begivenheder ; Visuel kultur som refleksionsstrategi) ; Teori - Den æstetiske modus for læring (Historisk nedslag ; Den æstetiske erkendemåde og visuel kulturpædagogik ; Den sansebaserede orientering ; Den relationelle orientering ; Den refleksive orientering) ; Teori - Visuel kultur-kompetence (Visuel literacy og visuelle kompetencer ; Det visuelle i visuel kultur-kompetence ; Syn og synsmåder ; Synsmåder - visualitet ; Kompetencerne i visuel kultur-kompetence ; Det kulturelle i visuel kultur-kompetence ; Afkodningskompetence ; Betydningsdannelseskompetence ; Visuel kulturpædagogik i uddannelsessystemet) ; Katalog - Katalogets koncept (Katalognumre) ; Katalog - Remapping: Prosakortet - reformulering af stedsbeskrivelser og optegnelser ; Katalog - Selvpræsentationer: Fremstillingsmåder - reformulering af person-, gruppe- og institutionsportrætter ; Katalog - Mise-en-scene: Iscenesættelse - reformulering af landskabet og byens rum ; Katalog - Positionering: Selvplacering - reformulering af krop og omverden ; Katalog - Memento hominem: Fortællinger i ting - reformulering af samlinger og souvenirs ; Katalog - Synsteknologier af synsindtryk ; Katalog - Visuel mobilitet: Bevægelige billedøjeblikke - relokalisering af repræsentationer ; Katalog - Homotypier: Adoptering - reformulering af miljø- og brugsdesign ; Katalog - "Fake a cake": Mad og ting - reformulering af stilleben


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. jan. 2011

af

af

Torben Wendelboe

d. 31. jan. 2011

Værket henvender sig til studerende, undervisere og formidlere inden for kunst, medier og fx design - men vil kunne anvendes inden for mange andre felter, hvor det visuelle kan komme i spil i undervisningen.

Værkets forfattere er begge ph.d. og lektorer ved Institut for didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet. Begge har været involveret i et længere forløb i en forskningsenhed om visuel kultur som pædagogisk fagområde. De har endvidere begge været flittige bidragydere til værker om emnet og beslægtede områder. Værket er delt i to dele. Først den længste del, en teoretisk, historisk indføring i feltet, der efter en grundig og dybtgående behandling af feltet nationalt og ikke mindst internationalt kan konkludere at: "visuel kultur har relevans inden for alle områder af uddannelsessystemet". Dernæst et noget kortere katalog, hvor forfatterne giver inspiration til praktisk arbejde med teorier, arbejdsmetoder og værktøjer i undervisnings- og formidlingsforløb. De to dele støtter hinanden men kan evt. anvendes separat. Omfattende litteraturfortegnelse. En dybtgående, fagligt meget velfunderet grundbog til et arbejdsområde med stadigt voksende muligheder.

Bogen er et hovedværk på området på dansk, anvendelse fx i et felt med Æstetiske læreprocesser : i teori og praksis og Visuel kultur : viden, liv, politik, begge 2009.

Et imponerende, grundigt og inspirerende værk på et felt, der vil blive mere og mere væsentligt i årene fremover til glæde for hele målgruppen.