Bøger / faglitteratur

Visdomssamfundet


Beskrivelse


Debatbog af initiativtageren til Visionspartiet om nødvendigheden af en ny politisk og samfundsmæssig helhedstænkning, der rummer både intellektet og hjertets visdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Katholm

2007

Bogens målgruppe er alle, der studerer eller går til foredrag om, hvordan man får ændret vores samfund til et visdomssamfund, der bygger på en helhedstænkning.

E.T. stiftede i 2002 Visionspartiet og i bogen beskrives den samfundsmæssige og politiske baggrund for dette parti. Bogens første del omhandler teorierne bag helhedstanken. Her forklares definitioner på helhed og fragmenter, som belyses i relation til en ny politisk tænkning i et visdomsamfund. Desuden skitseres hvor dårligt det går i vores nuværende samfund med kriser i samfundet og sammenbrud i de sociale relationer og i det enkelte menneske. Forfatteren ønsker at beskrive, hvorledes man kan skabe et bedre samfund med helhed, fællesskab og mening, som bygger på respekt, kærlighed og medmenneskelighed. I anden del giver forfatteren en beskrivelse af visdomsamfundets politik på de enkelte områder som sundhed, kriminalitet, nydanskere, landbrug, økonomi m.v. Bogen indeholder farverige og illustrative billeder, tegninger, kurver og grafer.

Forfatteren har i mange år arbejdet som foredragsholder og forfatter inden for emneområder med meditation, selvudvikling, åndsvidenskab m.v. Denne bog beskriver ideerne bag Visionspartiet, som ikke findes i anden litteratur.

Bogen er en relevant og grundig indføring for alle, det gerne vil være med til at udvikle et alternativt samfund, der bygger på åndelige og medmenneskelige værdier.



Informationer og udgaver