Bøger / faglitteratur / kostvejledninger

Vis bare arme : spis dellerne væk


Beskrivelse


Tips til hvordan armenes omfang bliver mindskes ved hjælp af kost og træning. Samt med 100 enkle opskrifter på morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad og snacks, som man selv kan sammensætte kosten udfra lister over tilladte fødevarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2013

af

af

Conni Boll Christensen

d. 24. maj 2013

Slanke- og træningsbog med fokus på dine arme. Henvender sig til alle (kvinder) med uønskede mormorarme.

Forfatterne er ernæringseksperter og udgav i 2010 Spis maven flad. Nærværende bog har samme stil og layout. Denne gang er det armenes omfang, der skal mindske ved hjælp af kost og træning. Med de biokemiske briller på, forklarer forfatterne, hvorfor kalorier ikke tæller lige meget i kroppens stofskifte. Grundlæggende synes de, at angsten for fedt er løbet helt af sporet, begrundet i forskellige undersøgelser, der viser, at indtagelse af det gode fedt (MUFA) er godt for hormonbalancen og hjælper til at fordrive fedt fra uønskede steder. Ud fra bogens 100 enkle opskrifter på morgenmad, frokost, mellemmåltider, aftensmad og snacks kan du selv sammensætte din kost ud fra lister over anbefalede fødevarer. Indeholder både dagsplaner og opskriftsregister. Bogens øvelser, som både forklares og bliver vist via en QR-kode, er ikke for helt utrænede.

Christian Bitzs bøger om Verdens bedste kur bygger også på undersøgelser, der har vist, at proteinholdig kost er slankende.

Livsstilsbog med gode råd om madvarer og træningsøvelser, der mindsker mormorarmenes omfang. Anskaffes på linje med forfatternes foregående bog Spis maven flad.