Bøger / faglitteratur

Virksomhed i boligen : for livsstils- og vækstiværksættere


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Råd og inspiration til at indrette og etablere sig med virksomhed i boligen illustreret med 17 iværksætterhistorier, der alle driver virksomheden fra lokaler i tilknytning til boligen.

Indhold

Indledning (Velkommen i gråzonen ; Fra udhus til kommunikationsbureau ; Danske iværksættere i tal ; Førstehjælp til iværksættere ; Hvorfor arbejde fra boligen? ; Livsstilsiværksætter eller vækstiværksætter? ; Iværksættersucces sat på formel) ; Inspiration ; Fakta (Arbejdsværelse eller virksomhed i boligen? ; Bolig, erhverv eller blandet ejendom? ; Byggetilladelse eller ej? ; Enkeltmandsvirksomhed eller ansatte? ; Hobby eller virksomhed? ; Fradragsberettiget eller ej? ; Ejendommens driftsudgifter ; Salg og produktion af fødevarer ; Forsikret privat eller i virksomheden? ; Kælder, loft eller separat bygning? ; Lager ude eller hjemme? ; Landzone eller byzone? ; Mødelokale og kundetoilet ; Skiltning og parkering ; Hvordan får man råd til at starte?)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2012

af

af

Jette Landberg

d. 13. sep. 2012

For de mange der drømmer om at blive iværksættere, både for livsstilsiværksættere, altså de der vægter at kunne kombinere fritid, arbejde og bolig i en højere enhed for at få et mere helt liv, og de der sigter mod at blive vækstiværksættere, altså på sigt ønsker at udvide og ansætte flere.

Det er populært at arbejde hjemme, nok bl.a. i kraft af internettet. Hvis man har drømmen og idéen til et produkt, er der mange gode råd og inspiration at hente i denne lækre bog. Forfatteren, der selv har et kommunikationsbureau, har samlet al mulig viden om at etablere sig med virksomhed i boligen. Med erfaring fra indretning af et lille hus på grunden kommer vi rundt om byggeprocessens faldgruber. Derefter ser forfatteren på, hvilke egenskaber man skal have som iværksætter og illustrerer dette med 17 iværksætterhistorier fra Peter Beier Chokolade til et lille autoværksted og en palmeplanteskole. Alle driver virksomheden fra lokaler i tilknytning til boligen. Bogens sidste 60 sider er helliget facts om alt tænkeligt fra byggetilladelser, virksomhedsregistrering til skatteregler, alt med henvisninger til relevante steder på nettet.

Arbejdsrum, 2006 fortæller om indretningen af gode arbejdspladser, men her er fokus på boligindretning. Andre bøger fx Start din egen virksomhed, 2010 har mange facts men ikke så meget om indretning. Denne bog kombinerer indretning og inspiration med meget viden.

En lækker, inspirerende og factsmættet bog om at etablere egen virksomhed i boligen.