Bøger / skønlitteratur / roman

Violinens stemme


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. En ramponeret bil står urørt foran et hus, hvor den smukke og ombejlede signora Licalzi findes myrdet i soveværelset. Kommissær Montalbano må igen på hårdt politiarbejde og løser trods diverse fortrædeligheder en mordgåde med et overraskende motiv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2010

af

af

Kent Skov

d. 12. mar. 2010

En underholdende og let læst krimi med bred appel - både til de faste kommissær Montalbano-læsere og til andre krimifans, der ikke lige er bekendt med de italienske af slagsen.

Ny krimi om kommissær Montalbano fra den fiktive by Vigáta på Sicilien. Montalbanos chauffør påkører en aften en parkeret bil, og da den dagen efter står urørt på samme øde sted fatter kommissær Montalbano mistanke om, at noget er galt. En kvinde, den smukke signora Licalzi, findes død i sit soveværelse. Hun bor ellers overvejende på det mondæne hotel Jolly, der har været udgangspunkt for hendes lidt hemmelighedsfulde livsførelse i byen. Den elegante kvinde har mange bekendtskaber og bejlere i området, så der er potentielt mange mistænkte, og der anes et seksuelt motiv. Det er dog ikke den egentlige årsag, men derimod en værdifuld violin - deraf titlen. Efterforskningen går ikke helt glat, Montalbano har fortfarende problemer med sine overordnede og sit eget temperament. Men ved en kombination af stædigt politiarbejde og egne gode indfald bliver mordet opklaret. Og sidehistorien om Montalbanos problemer med den giftlystne og noget vredladne veninde Livia fortsætter også i denne roman.

Camilleris fjerde Montalbano-roman på dansk. Er i genre med Dibdins nu afsluttede Aurelia Zen-serie og Donna Leons Benedetti-serie og fx den seneste af Carofiglio: Med lukkede øjne.

En underholdende og let læst krimi i den mere traditionelle ende med et rimeligt plot, gode detaljer, humor og siciliansk lokalkolorit.


Berlingske tidende

d. 20. aug. 2010

af

af

Mette Strømfeldt

d. 20. aug. 2010



Informationer og udgaver