Bøger / skønlitteratur / roman

Viola og kærligheden


Beskrivelse


Viola passer sin italienske fars restaurant på et fynsk slot og forelsker sig en musiker, der overnatter med sin gruppe. Da hun bliver gravid beslutter hun at opspore ham igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2005

af

af

Kirsten Katholm

d. 18. nov. 2005

Endnu en udmærket fortælling i serien Læselyst for læsesvage unge og voksne. Fortællingen indledes med en beskrivelse af Viola på 27 år, der passer sin italienske fars restaurant på slottet Rugholm ved Nyborg. I tilbageblik fortælles om hendes barndom og tidligere meget aktive liv med mange rejser. Nu føler hun sig ensom på slottet, men endelig sker der noget, da en musikgruppe overnatter på slottet og hun indleder et forhold til forsangeren, Big Joe. Han rejser hurtigt igen uden at kende konsekvensen af sit kærlighedsforhold, nemlig at Viola er blevet gravid og føder en søn. Ved hjælp af Violas far, der i flere år eftersøger faderen til drengen, mødes Viola og Big Joe igen og er klar til sammen at opbygge et kærligt familieliv. En enkel og præcis fortælling, der alligevel får fortalt en underholdende og romantisk historie. Bogen har en indbydende forside med et idyllisk sommerbillede af et slot og en pige i dejligt solskinsvejr. Sproget er formuleret i korte sætninger, de sværeste og længste ord er delt og satsen er overskuelig og tydelig. En velskrevet og letlæst fortælling, der vil give læsesvage voksne en god læseoplevelse.