Vinterkrigen : en beretning

Med Martti Hakala (kendt fra Arven, 1986) som talerør former Vinterkrigen sig som en lavmælt roman om en række træfninger på Det Karelske Næs mellem »os« og »naboerne« -»Os« er et finskinfanterikompagni fra Østerbotten og »naboerne« er russerne, der bliver ved med at hamre løs på de finske stillinger med det kendte resultat til følge. En stramt komponeret roman med enfortælleteknik som i Arven: megen indirekte tale i form af menig Hakala's lakoniske referat og kun ganske få (højst 10-15) replikker. Skildringen tilføres således en vis monotoni tilligemed en lidtkølig og underfundig distance til det indholdsmæssige inferno af kulde, sult, død og lemlæstelse, der efterhånden rulles op. Betragtet som krigsroman vil bogen trods sin krasse realisme næppeappellere bredt, dertil får den tilknappede stil »gruppen« el. »individet« til at fremstå for anonymt, hvorved læserens mulighed for projicering og identifikation svækkes tilsvarende. Som en ny(efter Våino Linna) kvalitativ afdækningaf Vinterkrigen er bogen, på linie med A rven, imidlertid et signal om en ikke afsluttet litterær bearbejdning af et af de tunge kapitler i Finlandshistorie. Romanen skal måske derfor primært finde sine læsere, hvor interessen for nyere finsk (nordisk) historie / litteratur er tilstede.

Læs hele vurderingen

Et bevægende, men samtidig nøgternt og desværre endnu engang aktuelt billede af skyttegravskrigens monotone helvede.Jeg har altid følt en vis fascination for den finske Vinterkrig. Det lyder næsten fo...

Læs anmeldelse