Den aldrig uinteressante og vedkommende efterhånden veletablerede prosaist udkommer her med denne "beretning", der er den første fiktionsbog efter to stykker dramatik og identitetsromanen Pilgrim fra 1995. Fortællerrammen udgøres af et ophold i Barcelona, der er beregnet til påbegyndelsen af en ny roman. Dette bliver dog "forstyrret" af en vens beretning, som forfatteren må nedskrive og videreberette i let tilsløret form. En flok unge, utrænede militssoldater er samlet som led i det, der kunne være en lille fredsbevarende observationsenhed et sted i Mellemeuropa. Hvad der fra starten opfattes som en udvidet drengeudflugt holdt i let munter stemning viser sig at have funktion som en henrettelsespatrulje på vej til en bestilt opgave. JMS' stil har fremdeles et klaustrofobisk præg, men er denne gang holdt i en mere åben omend stadig lige insisterende stil. Og man aner fra bogens start den dystre udvikling for den lille milits. Den grumme handling udpensles ikke, men er skrevet med undren og refleksion over den uforklarlige manipulation mennesket kan udsættes for. Vinter ved daggry er en velskrevet og tankevækkende parentes i JMS' vægtige forfatterskab.