Bøger / faglitteratur / snitmønstre

Vildt tøj - sy det selv


Beskrivelse


15 ideer til sødt børnetøj og tilbehør inspireret af dyr, f.eks. jakke med løvemanke på hætten, kjole med ko på maven og en ræv som tørklæde. Tøjet kan både bruges som almindelig hverdagstøj, men også som udklædning til fastelavn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2015

af

af

Merete Trap

d. 7. aug. 2015

En lille frøken ko-kjole, en kaninjakke eller en venlig elefantskjorte. Det er nogle af de designs du kan finde i denne inspirerende sy-selv bog, med opskrifter fra dyrenes verden. For både begyndere og erfarne syere.

"Vildt tøj - sy det selv" indeholder 15 mønstre til unikt børnetøj og accessories, alle opskrifter er lavet med inspiration fra dyrenes verden. Bogen er delt op i tre afsnit, med temaerne "vilde dyr", "skovens dyr" og bondegårdens dyr". Her er fx opskrifter på en jakke med løvebrøl og en lun koalahat. Alle designs præsenteres med fotos af det færdige resultat. Forrest i bogen er en indholdsoversigt og bagerst er der syteknikker og mønsterark. Den medfølgende cd indeholder desuden også mønstrene, der er fra 18 måneder til 6 år.

Vi er så priviligerede idag, at vi ikke syr af nødvendighed, men af lyst. Dette er det fine udgangspunkt for bogen. Bogen lægger op til at man kan inddrage sine børn i den kreative proces, og denne lektør kender mange små drenge og piger som vil elske at iføre sig en hue med lange, slaskede kaninører eller en kjole med et ko-hoved på maven. Bogens visuelle fremtoning er iøjnefaldende og sprælsk, og opskrifternes opsætning gør dem relativt nemme at gå til.

Bogens lækre billeder, spræl og fantasi minder mig om Sabine Lemires udgivelser. Her kan fx nævnes Børnetøj 2015. Jeg kan ikke finde andre sy-bøger med dyreinspireret børnetøj.



Informationer og udgaver