Bøger / skønlitteratur / roman

Vildspor : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. Et fejlslagent lejemord sætter gang i en stribe af tragiske begivenheder og der venter holdet omkring vicekriminalkommissær Marianne Iversen flere overraskelser før den måske forløsende opklaring.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2011

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 14. mar. 2011

Til alle læsere af gode krimier.

I 2009 udkom første bind Bunker i serien om vicekriminalkommissær Marianne Iversen. Nu følger så andet bind og handlingen er denne gang flyttet til området omkring Randers. Et fejlslagent lejemord sætter gang i en stribe af tragiske begivenheder og der venter holdet omkring Iversen flere overraskelser før den måske forløsende opklaring. I forhold til første bind er handlingen strammet betydeligt op, og det øger klart læseoplevelsen. Bogen er dog stadig spækket med stereotyper og klichéer, men det er yderst effektivt sat sammen og forfatternes fortid på Randers Amtsavis fornægter sig ikke. Det er ikke et positivt billede der tegnes af nutidens provinssamfund, og forsidens illustration af en tåget og øde landevej giver en følelse af opløsning og fortvivlelse, der passer fint til bogens generelle stemning af tristesse. Historien er fortalt i et letforståeligt sprog og har et fint flow, der holder læseren fanget helt til sidste side. På trods af at der forekommer flere referencer til episoder fra den forrige bog, kan bogen sagtens læses som et selvstændigt værk. God og læsbar sats.

Der findes flere provinskrimier som fx serien om "Privatdetektiven Bea" (Aalborg) eller "Nina Portland" (Esbjerg), men Vildspor er med sin lidt melankolske stil helt sin egen.

Velkomponeret og spændende krimi, med en vedkommende handling der for en gangs skyld ikke foregår i storbyen eller i en eller anden svensk fiskerby.


litteratursiden.dk

d. 22. apr. 2011

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. apr. 2011

Vi er i godt selskab i denne danske kriminalroman om et bestillingsmord, som går helt anderledes end planlagt. Marianne Iversen, en kvinde i sin bedste, nå ja, måske næstbedste alder ..var ikke glad. ...


Politiken

d. 15. juni 2011

af

af

Anette Dina Sørensen

d. 15. juni 2011


Jyllands-posten

d. 2. apr. 2011

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 2. apr. 2011