Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vilde Villa


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Villa køber et trommesæt for sine konfirmationspenge. Hun gør alt for at lære at spille på trommerne. Hun lyver, pjækker og er fræk. Hun får problemer i skolen og med far og mor. Men Villa er ligeglad, bare hun når sit mål.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 1996

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 7. mar. 1996

Man kan læse denne bog som en realistisk hverdagshistorie om en vild, utilpasset og stædig pige, der VIL spille trommer. Så læser man en velskrevet, let læst, men ret usandsynlig historie om den ca. 15-årige Villa, der på egen hånd køber et trommesæt til 5000 kr., tager undervisning hos en grovkornet amatørband-leder, Bob. Hun stikker af fra både skolen og hjemmet i tide og utide for at være roadie for Bobs band og ender med at få tilgivelse for alt. Oven i købet starter hun sit eget band, Villas Vals. Hvis man derimod lægger en symbolsk/eventyr-vinkel på bogen bliver det en - stadigvæk velskrevet - fortælling om enerens stædige vilje til at klare det hele selv. Efter at have gået grueligt meget igennem sejrer hun ved det held og den viljestyrke en rigtig eventyrhelt(inde) skal have. Og så gør det ikke noget, at de fleste personer omkring hende står svagt tegnede, for de skal blot være en del af den sammenhæng, hovedpersonen handler ud fra. Forfatteren slutter i øvrigt med en næsten eventyragtig sentens: "Sådan kan det gå". Forsiden viser en småsur Villa iført læderjakke og sortfarvet hår, men hun ligner nu mest en dreng. Bogen er et nyt bind i forlagsserien Zoom on, underholdende i et letflydende, nutidigt sprog for selvlæsere i 5.- 8. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 1996

af

af

Else Lerche

d. 7. mar. 1996

Zoom in er en populær letlæsningsserie blandt de 8-11 årige. Nu følger forlaget successen op med en letlæselig forlagsserie til større børn, 10-14 år, kaldet Zoom on. Villa er en pige på ca 14 år med en stærk vilje. Hun vil lære at spille på trommer, intet kan standse hende. Hun er fræk, lyver og pjækker for at nå sit mål. Hun bliver roadie for et band mod at få undervisning. Da hun får lov at spille i bandet, bliver hun klar over, hun kan stå på egne ben. Hun laver sit eget band. Teksten er skrevet i et friskt, livligt sprog, der svarer til Villas gåpåmod. Sætningerne er ret korte og enkle. Der er megen dialog. Kapitlerne er forholdsvis korte. Sats og layout er åbent og indbydende. Dorte Karrebæk har tegnet forsiden af Villa med sortfarvet hår og læderjakke. Inde i bogen er hendes illustrationer symbolladede. Forfatteren giver et flot og levende billede af en pubertetspige i oprør. Villa tør kæmpe for sine mål, vedgår sig sine handlinger, selvom det giver problemer med forældrene og skolen. Historien om hende skal nok bliver populær blandt de 10-årige og læsesvage. Forfatteren har bl.a. skrevet:I byen, hvor alt kan ske1994.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 5 (1997)

af

af

Mogens Bille

Årg. 114, nr. 5 (1997)