Ideer til aktiviteter med bål og ild. De fleste ideer er set forskellige steder før, i andre bøger, men her er de samlet i et lille handy hæfte, lige til at have i lommen. For alle spejdere, men også for alle andre, der sammen med børn, hjemme eller i institutionen, vil lave sjove aktiviteter og konkurrencer med ild. Tændstikker og ild kombineres med bl.a. vand, stearin, citron, sølvpapir, vat, sprit og skumfiduser. Det resulterer i bål, lygter, stearinskulpturer, tryllekunster, usynlig skrift, dampdrevne både og meget mere. Hvem kan holde ild længst tid i en mængde brænde eller få vand i kog hurtigst? Forrest er der en advarsel, og til slut er der lidt om sikkerhed. Løftede pegefingre og advarsler er begrænset hertil, og ellers gives der plads til glæden ved den evigt fascinerende ild. Teksten er kort og de farvelagte stregtegninger er meget enkle. En lille sag, der kan læses fra ca. 9-10 år, men absolut er beregnet til at blive brugt af børn og voksne i fællesskab. Samtidig udkommer Vild med kniv og spåner.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.