Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vil du se min smukke navle?


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Vil du se min smukke navle?: Den generte Claus og den noget mere dristige Lene oplever på et lejrskoleophold i Sverige den frydefulde forelskelses første favntag.
Elsk mig langsomt: To 15-åriges usikre men nænsomme begyndelse på et mere intimt kærlighedsforhold.
Claus og Lene og Nina og -: Efter at en 15-årig drengs pige er flyttet til Fyn, begynder han at komme sammen med en anden. Men det er svært at være forelsket i to.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2009

af

af

Bo Knudsen

d. 18. aug. 2009

Tre banebrydende bøger fra 1970-erne genudgivet som én bog. Som typisk for sin tid er den især velegnet til at sætte udviklingen fra dengang til nu i perspektiv. Fx i skolen. Bagsideteksten taler mere til en formidler end til den unge læser fra ca. 12-13 år. Udmærket forside.

For godt 30 år siden var bøgerne meget populære med deres gode skildring af unges tanker og følelser plus den fine og meget direkte beskrivelse af sex. Og Søren Kragh-Jacobsens filmatisering fra 1978 er stadig meget set. Niende klasse er på lejrskole i Sverige og Claus er forelsket i Lene. Kærlighed og sex er inden for rækkevidde, verden ligger åben, og det er både fantastisk og besværligt. For mig (50+) er det fint at genlæse historien, der er identisk med den tidligere udgave. Men som med så meget andet fra min ungdom føler jeg, at tiden er løbet fra bogen her. Nutidens unge vil nok acceptere, at verden var en anden, uden sms, mail, HIV osv., men jeg synes den meget 1970'er-agtigte stemning virker passé.

Måske filmen er klassiker/kult lidt henad Kundskabens træ, men bogen er så tidstypisk, at jeg mest ser den som et billede på sin tid. Kys og kram, 1973 af Hans-Eric Hellberg var/er noget af det samme.

Jeg genlæste bogen med fornøjelse. Men det er også tydeligt, at den er skrevet i en anden tid. Derfor spår jeg bogen en større fremtid som klasselæsning end som individuel lystlæsning.