Bøger / faglitteratur

Vil du leve, til du dør? : en debatbog om dødshjælp


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Hvem har egentligt retten til at bestemme over dit liv – og dermed din død? Det er det essentielle spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp, der raser her i 2014. Uhelbredeligt syge danskere umyndiggøres, fordi raske mennesker ikke altid kan – eller vil – forstå, at man kan være mental velbevaret og stadig ønske at dø. Susanne Fink kender alt til denne problematik. Hendes liv har i årevis været et uafbrudt smertehelvede, men samfundet formår til stadighed ikke at acceptere, at hun hverken kan helbredes eller lindres. Gang på gang er hun blevet sendt videre fra den ene specialist til den anden, og når hun efter talløse nederlag fra deres sider har mistet troen på, de kan hjælpe hende, er deres løsning at stemple hende som opgivende og psykisk svag. Men som Hanne Holst Rasmussen kyndigt og medlevende beskriver i deres bog, så nytter det ikke noget, at politikerne, de selvbestaltede eksperter og Det Etiske Råd bliver ved med at lade, som om Susanne er problemet og ikke dets offer. Vil du leve, til du dør? er et vedkommende og særdeles relevant indspark i debatten, der med sit direkte sprog, store passion og veldokumenterede baggrundsviden afkræver et svar på titlens spørgsmål. Og hvis svarer er ja, hvordan kan du så nægte andre den samme basale ret og værdighed?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2014

af

af

Mette Fersum

d. 7. aug. 2014

Til dem der interesserer sig for debatten om dødshjælp. En bog om døden som tabu og om distancering til den.

H.H.R. er sygeplejerske og har undervist i emnet om døden på sygeplejeuddannelsen. Det er et paradoks at vi kan skifte køn, fravælge uønskede børn m.m. men vi kan ikke selv vælge at dø. Danmark er dog på vej med palliative afdelinger og pasning af døende i hjemmet. Bogens omdrejningspunkt er Susannes historie. Hun blev i 1980 påkørt af en bil, og får whiplash (piskesmæld) og efterfølgende dystoni (ufrivillige bevægelser). Hun gennemgår et langvarigt forløb med mange forskellige behandlinger af både fagfolk og alternative behandlere, men hendes forfald fortsætter blot, og hendes smerter kan ikke behandles, men kun lindres. Susanne lever stadig, men med et "ringe liv". I 2013 får hun dog mod til at skrive en artikel til Kristeligt Dagblad med overskriften "Hun drømmer om at dø". Anden del handler om dødshjælp. Hvorfor er det så magtpåliggende for samfundet at holde liv i os, der beder om hjælp til en nådig død? Vi holder folk kunstigt i live i respirator, behandler uhelbredeligt syge mennesker osv. For mange er det tab af værdighed og et ønske om at dø. H.H.R. mener, at en værdig afslutning er lige så vigtig som en værdig start på livet.

Lise-Lotte Norup har skrevet om sin mors forløb i Himmelmor : retten til en værdig død, 2012.

En relevant bog. Døden er stadig et tabu, der er mange etiske dilemmaer og mange har svært ved at forholde sig til det.