Bøger / faglitteratur til børn

Vikinger


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Historien om vikingerne - om deres skibe og våben, deres helte og sagn, krige og opdagelser.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2009

af

af

Erik Boas Pedersen

d. 28. aug. 2009

En bred indføring i emnet, der appellerer til interesserede fra ca. 12 år. Kan anvendes i uv. i historie fra 6. kl., især i projektsammenhæng.

Visuelt flot bog med et mylder af detaljer, overskueligt tilrettelagt i 27 relevante emneopslag, der giver indblik i vikingernes liv på rejser, i krig, derhjemme, i arbejde, i tro. Det enkelte opslag indledes af brødtekst og udfyldes collageagtigt af et vekslende antal velvalgte billeder af alskens genstande, modeller, dyr, værktøj, smykker, huse, skibe eller andet, der relaterer til emne med tilhørende forklarende tekst. Smukke rekonstruerede museumsgenstande indgår ofte i billedvalget, ligesom Bayeuxtapetet ikke er ophængt forgæves. Bagest i bogen en side med kendsgerninger om vikingetiden, en side med relevante spørgsmål-svar og to sider med centrale personer, der således udgør den pædagogiske tilgang. Desuden ordliste og stikordsregister.

Bogen udkommer i ny udgave i serien Indsigt, nænsomt fornyet og tidligere udgivet indbunden med andet forsidemotiv. I modsætning til mange andre bøger omhandler denne hele Skandinavien og det brede billed- og fagstof dækker mere end vanligt, så bogen udgør et glimrende supplement til den bestående samling.

Fin, bredt funderet bog om emnet, visuelt særdeles flot tilrettelagt. Den gamle udgave er formentligt slidt op og denne udgør stadig et fint supplement til den omfattende samling.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 1999

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 21. juni 1999

Endnu et bind i serien, som efterhånden kommer langt omkring, da der indtil nu er kommet bøger om hekse og troldmænd, hajer, det gamle Rom, spioner, hvaler og nu altså om vikinger, som jo har en særlig dansk tilknytning. Bogen er som de andre præget af en stram layout, en flot billedside og et svært sprog som gør, at bogen først kan læses med udbytte fra ca. 13 år, medens billederne kan bruges længe før. Bogen kan derfor anvendes som en slags opslagsbog og illustrationskatalog ved emnearbejde og opgaveskrivning. På 27 dobbeltopslag gennemgås emnet med begivenheder og dagligdag blandet – eksempelvis hvem var de, noget om deres skibe, noget om deres våben, vikingerne som terrorister, rejserne mod øst, borgene, den sociale inddeling, kunst og religion. Hvert afsnit indledes med en kort brødtekst sat med en læsevenlig typografi, og denne tekst udbygges med mange illustrationer, hvor de tilhørende tekster er sat med meget små typer, som gør dem svært tilgængelige for utrænede læsere. Der er et stikordsregister og en god indholdsfortegnelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 1999

af

af

Britta Liboriussen

d. 21. juni 1999

I 27 flotte dobbeltopslag med en særdeles kortfattet tekst og mange farvestrålende illustrationer med hver deres undertekst beskriver forfatteren vikingerne for børn fra ca. 11 år. Forfatteren kommer langt omkring. Der er opslag om eksempelvis vikingen som kriger, en vikingeborg, konger og frie mænd, kvinder og børn, hjemmet, vikingebegravelser, Jellingstenen og kristendommens indførelse. Bag i bogen indeks. Emnet er stort, og fremstillingen bliver noget kalejdoskopisk. Det er svært at beskrive vikinger i hele Norden på 63 sider, hvoraf en stor del består af illustrationer. Bogen er oversat fra engelsk og en Dorling Kindersley udgivelse i det sædvanlige flotte og fængende udstyr. I dette tilfælde betyder det, at bogen kan tjene som en inspirerende appetitvækker til det spændende emne. Der er mange bøger om vikingerne, og mere dybtgående og sammenhængende skildringer må findes andre steder. Bogen minder en del om Træd ind i – vikingetiden af Philip Steele, 1998, men virker umiddelbart flottere. Egner sig bedst som en inspirerende bladrebog om et altid efterspurgt emne.