Bøger / skønlitteratur / roman

Vidnet


Beskrivelse


16-årige Elizabeth bliver vidne til flere mord og forfulgt af den russiske mafia. Efter 12 år på flugt slår hun sig ned i en lille amerikansk by, hvor hun forsøger at leve isoleret, men bliver forelsket.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2014

af

af

Birgit Sloth

d. 13. maj 2014

En sikker bog for alle der holder af amerikanske underholdningsromaner. Der er dog en del sex-scener, og selv om de er meget romantiske, vil nogle læsere muligvis afvise bogen.

Dette er forfatterens bog nummer 200 og hun er født i 1981. Kun få titler er udkommet på dansk i ordinære udgivelser, men andre titler er udkommet i serier som Ny roman af Nora Roberts, hvor nummer 41 udkom i 2009. 16-årige Elizabeth gør oprør mod sin mor en dag, hvor hun går på natklub og efterfølgende bliver vidne til, at personer fra den russiske mafia myrder bl.a. hendes veninde. Hun kommer under politibeskyttelse, men den har mafiaen infiltreret, og Elizabeth må flygte. I 12 år lever hun på flugt, indtil hun slår sig ned i en lille by. Hun prøver at isolere sig, men landsbyens beboere er nysgerrige, ikke mindst politikommissæren som hun også forelsker sig i. Sproget er flydende og effektivt med opbygning af spænding og sympati for hovedpersonen. Der er ægte kærlighed, god og smuk sex samt selvfølgelig en lykkelig slutning.

Nora Roberts' læsere holder også af romaner af Kate Morton, Jojo Moyes og Danielle Steel.

En roman fyldt med spænding og kærlighed der vil underholde, hvis man kan acceptere den noget sort/hvide persontegning. Skildringen af livet i den amerikanske provins og politikommissærens familie virker autentisk og gør fortællingen jordnær og vedkommende, men kan også virke langtrukken i forhold til spændingshistorien.