Hvorfor er skolen ikke i stand til at udrydde videnskabeligt set ukorrekte forestillinger om verden? Hvorfor tror vi mere på fordomme om unge, ældre og indvandrere end på statistik og videnskabelige forsøg? Paludan søger svaret i Piagets og Vygotskys teorier om en gradvis udvikling af børns og unges tankemønstre til en "naturlig tænkemåde" og "sund fornuft". De virker i sociale sammenhænge, men ikke i den fysisk-biologiske omverden; her gælder naturlove og logiske sammenhænge som kun kan erkendes gennem lærdom og abstrakt tænkning. Ofte i modstrid med den naturlige basistankegang, som ofte dominerer selv blandt voksne. Bogen vil interessere forældre som vil forstå deres børns - og deres egen - tænkemåde. Tilmed er den lidt tunge teoretiske tekst gjort forståelig med et mylder af overraskende og sjove eksempler. Forfatteren, der er biolog, henvender sig især til folkeskole- og gymnasielærere: sidste halvdel af bogen er forslag til hvordan naturfags- og matematiklærere skal tage udgangspunkt i elevernes normaltankegang, ikke i naturvidenskabelig bedrevidenhed. Hun anviser derfor en helt ny undervisning som både vægter elevernes indbyrdes samarbejde og det faglige indhold. Bogen kan blive pligtlæsning for lærere.