Bøger / faglitteratur til børn / hækleopskrifter

Vi hækler sjove amigurumier : lette at lave, svære at lægge fra sig


Beskrivelse


Hækleopskrifter på små figurer såsom dyr, dukker, mobiletui og kaktus efter den japanske teknik amigurumi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2011

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 10. feb. 2011

Til hækleglade legesyge kvinder, der blot skal have tilstrækkelig alder, hækleerfaring og finmotorik til at forstå og omsætte de ikke helt enkle anvisninger. Amigurumier er små figurer, tilvirket efter japansk teknik og forbillede, og de kan ses som en slags tøset og nuttet forlængelse af manga-universet.

M.B. er svensker med egen blog, hvor hun præsenterer eksempler på sin hækling. Amigurumi betyder noget i retning af hæklet bløddyr, og de små bamser, kaktus, hunde m.v. er bestemt nuttede og sjove. Det virker som et lidt krævende pillearbejde, men når man først har sat sig ind i teknikken, vil man kunne designe og forme utallige små figurer med garn og hæklenål. Teknik og vejledning beskrives, og de enkelte opskrifter har hele arbejdsgangen med. Kodesproget er lidt anderledes end i traditionelle hækleopskrifter.

Det er M.B.'s 2. bog om emnet, den første Virka amigurumi er ikke oversat til dansk, men har lange reservationskøer if. Danbib. På dansk findes, foruden nogle hjemmesider, kun Annie Obaachans Amigurumi,2009, der virker lidt mere enkel og mindre kompakt end M.B.'s.

Sjov og hyggelig lille bog med opskrifter til de små, japanske hæklede figurer, som også herhjemme er på vej til at blive lidt af en dille. Store skolepiger kan lære teknikken, som kræver god finmotorik og sans for formgivning, men primært er det vist voksne kvinder, der har taget denne hobby til sig. I forvejen findes kun 1 anden titel på dansk, foruden modeller på internettet.