Veulf

Fortsættelse af vikingeromanen Arnulf fra 2005. Den unge Arnulf, der har taget krigernavnet Veulf, overlever med nød og næppe druknedøden. Da de munke, der plejer ham, bliver angrebet af jomsvikingerne, drager han med vikingerne tilbage til Jomsborg. Her bliver han ven med nogle af de stovte krigere og drager med dem til kong Svend (Tveskæg) og videre på angrebstogt mod Norges Hakon Jarl. Togtet går grueligt galt, og Arnulf undslipper kun døden med nød og næppe og når tilbage til venner i Norge. Her opdager han, at han alligevel ikke har slået sin bror ihjel, som han troede, og han kan vende hjem til bygden i Danmark, hvor det ser ud til at alle handlingstrådene og konflikterne kan blive løst. Romanens handling er en direkte fortsættelse af handlingen i Arnulf, og de to bøger burde næsten have heddet bd. 1 og 2. Vi får et godt og dækkende portræt af den usikre, hidsige 16/17-årige Arnulf og af hans modningsproces. Det er stærke sager han gennemlever, og vi bliver vidner til bloddrivende slagscener og til jomsvikingernes mandsverden med dens æresbegreber og drabelige helteliv. Teksten er skrevet i et tillempet sprog, der på imponerende vis giver en troværdig fornemmelse af vikingetidens knappe stil, som vi kender den fra kvad og sagaer. Romanen er tænkt som en ungdomsbog, men især dens sprog gør, at den snarere henvender sig til voksne eller voksne unge.

Læs hele vurderingen