Bøger / faglitteratur

Verdensspillet : fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmesterskaberne


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Et grundigt fodboldhistorisk værk til opgaveskrivere og andre interesserede i fodboldhistorie.

Indhold

Da fodbold blev sport ; Fra Storbritannien til kontinentet ; Den første globale sport ; Spillets internationale organisering og de første internationale mesterskaber ; Massehysteri og nationalisme : de første verdensmesterskaber ; Mellem tradition og fornyelse ; Det store spring fremad ; Fodbolden og en ny verdensorden ; Fodboldens plads i en global eventkultur


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 17. juni 2014

Til fodboldfans især med henblik på videregående fodboldhistorie og opgaveskrivning.

Forfatteren er idrætshistoriker ved Syddansk Universitet og gennemgår her fodboldens verdenshistorie fra starten i England i 1863. Om sportens udvikling fra traditionelt folkespil til verdensomspændende medieevent og om fodboldens organisationer, primært FIFA. Alt sammen med grundig inddragelse af danske vinkler. Skildringen dækker fodbolden bredt med alle aspekter, både de tekniske mht. fx spillerkoncepter og de politiske og kulturhistoriske vinkler og vigtige milepæle som OL, EM og VM. Samt de taktiske trakasserier ved geografisk placering af disse. Hertil kommer fodboldens nuværende status som milliardforretning og den gigantiske globale medieiscenesættelse, som netop nu udfolder sig i Brasilien. Fremstillingen er grundig og analyserende men alligevel generelt letlæst, men det tekstprægede s/h layout sælger ikke til mainstream fodboldlæsere.

Jørn Hansen har tidl. skrevet Fodbold : en kort verdenshistorie, 2006. Denne nye bog er opdateret og udbygget med bl.a. dansk amatørfodbold, den seneste udvikling i FIFA og de sidste 3 VMs begivenheder og den bør overalt erstatte den tidligere bog fra 2006 i et emne, der trods mange titler, ikke ses historisk dækket med tilsvarende grundighed og dybde.

Et grundigt opdateret fodboldhistorisk værk, som dog qua sit layout og den grundige historiske vinkel mere henvender sig til videregående interesserede og opgaveskrivere end mainstream publikum.