Gå til indhold



Verdens religioner : oprindelse, historie, praksis, tro, verdensbillede


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

320 sider: ill. i farver

Udgivet

2014

genre/form

håndbøger



Originaludgave

2007


Anmeldelser (2)


17. nov. 2009

Bogen er for alle, der ønsker et overblik og en forståelse for de indre sammenhænge i verdens store religioner samt en række mindre (herom senere). Den kan bruges i forbindelse med opgaver fra folkeskolens overbygning og op.

Der er tale om et smukt illustreret værk med tospaltet tekst. Det er oversat fra tysk og skrevet af 2 forfattere, der begge har journalistisk baggrund, den ene har studeret katolsk religionshistorie. De store religioner behandles i størrelsesrækkefølge, sådan at den med flest tilhængere beskrives først. De kommer således: kristendom, islam, hinduisme, buddhisme og jødedom. Herefter "Andre religioner", som er: konfucianisme, daoisme, shintoisme, mandæere, bahaisme og naturreligioner. I beskrivelserne kommer bogen ind på den enkelte religions oprindelse, historie, praksis og verdensbillede, herunder de forskellige retninger indenfor samme tro. I den globaliserede verden er det vigtigt at forstå andre religioner og deres indre dynamik med henblik på indsigt og tolerance.

En tand mindre populær og mere grundig end Verdens store religioner, 2007, som den ellers ligger tæt på. Skal man dybere ned, må man til monografier over de enkelte religioner.

Smukt billedværk over verdens store religioner og en række mindre. Bogen er skrevet af folk med kristen baggrund, men med vågent udsyn til andre måder at forholde sig til livets store og dybe spørgsmål. Værket kan med fornøjelse billedlæses med sine smukke farveillustrationer og gode billedtekster. Bredt anvendelig.

Lektørudtalelse

Af

Ellen Lind Jensen

24. mar. 2015

God og sober gennemgang af de nuværende religioners verdensbillede, historie og religiøse praksis til alle interesserede.

Dette er 2. udgave af dette værk, som er oversat fra tysk, og skrevet af 2 forfattere, hvoraf den ene har studeret katolsk religionshistorie. Bogen behandler de nuværende kendte religioner i rækkefølge efter udbredelse og tilslutning. Kristendommen har fået mest plads, efterfulgt af islam og hinduisme, buddhisme og jødedom. Der er afsat mindre plads til andre religioner som fx konfucianisme, andre asiatiske religioner og naturreligioner. I beskrivelserne kommer bogen ind på den enkelte religions oprindelse, historie, praksis og verdensbillede, herunder de forskellige retninger indenfor samme tro, med fotos, der illustrerer tro og tankegang. Med billedliste og register.

Denne er identisk med 1. udgaven fra 2007, bortset fra nyt omslagsfoto, få nye oplysninger om ekstrem religiøs vold, og at formatet er skaleret ned. Det noget mindre format med samme sidetal af denne sobre redegørelse for verdens religioner til lægmænd har ikke gjort noget godt for læsbarheden. Denne nye udgave er derfor ikke for svagtseende.

Verdens store religioner


Politikens håndbog i verdens religioner


er mindre tekstung, og velegnet som en første introduktion til verdens religioner. Politikens håndbog i verdens religioner ligger i dækning og grundighed på linje med denneVerdens store religioner er mindre tekstung, og velegnet som en første introduktion til verdens religioner. ligger i dækning og grundighed på linje med denneVerdens store religioner er mindre tekstung, og velegnet som en første introduktion til verdens religioner. Politikens håndbog i verdens religioner ligger i dækning og grundighed på linje med denne.

Lektørudtalelse

Af

Grethe Lorentzen


Informationer og udgaver

Bog

2014

Bog

2007