Bøger / faglitteratur

Verden ifølge humaniora : 40 banebrydende begreber der former vores virkelighed


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Mennesket undersøges som sprogligt, socialt og politisk væsen ved at der ses på de begreber, som forklarer vores moderne og civiliserede samfund.

Indhold

Mennesket som individ (Dan Zahavi: Livsverden : hvordan vejer man appelsiner? Niels Jul Nielsen: Livsformer : har vi alle en direktør i maven? Linda Lundgaard Andersen: Livslang læring : hvorfor skal vi være så dygtige? Tim Flohr Sørensen: Abjektet : hvad skal vi med de døde? Tone Roald: Prærefleksivitet : hvorfor er tanken ikke fri? Thomas Brudholm: Ondskabens banalitet : kan du genkende en massemorder?). Mennesket som socialt væsen (Sverre Raffnsøe: Humankapital : hvordan sætter vi pris på hinanden? Dorthe Gert Simonsen: Sammenfiltring : hvor går grænsen? Solveig Gade: Performativitet : hvorfor vil Queen Mary ikke være en hvid mand? Moritz Schramm: Postmigration : hvem er "vi"? Lotte Thomsen: Relationelle kernebegreber : hvem tror, babyer bestemmer? Tine Damsholt: Hverdagslivets rutiner : hvorfor er det så svært at ændre vaner?). Mennesket som sprogligt væsen (Jan Ifversen: Diskurs : hvorfor siger vi, at rygning er usundt? Lisanne Wilken: Symbolsk vold : tænker mænd mest? Kasper Boye: Sproglig fortolkning : gør det noget, om glasset er halvt tomt eller halvt fuldt? Elisabeth Engberg-Pedersen: Sproghandling : hvornår er noget en undskyldning? Christian Kock: Bullshit : kan man få verdens bedste tacos i Trump Tower Grill? Frederik Stjernfelt: Ikonicitet : hvad er ligheden mellem billeder og tekst?). Mennesket som politisk og økonomisk væsen (Mikkel Thorup: Hverdagsøkonomi : hvorfor investerer vi i mennesker? Lars Højer: Uformel økonomi : hvorfor laver de arbejdsløse ikke noget? Lasse Horne Kjældgaard: Borgerlig offentlighed : hvorfor er det vigtigt at tale sammen? Anders Engberg-Pedersen: Krigens rammer : hvordan dræber man et menneske to gange? Margit Warburg: Karismatisering : hvorfor bliver nogle ledere hyldet ukritisk? Frederik Tygstrup: Delingen af det sanselige : hvad betyder det, at vi siger "ghetto"? Kirsten Simonsen: Retten til byen : hvem kan skabe byens rum?). Menneskets hukommelse (Mads Daugbjerg: Forestillede fællesskaber : hvorfor tror vi på nationen? Kirsten Thisted: Banal nationalisme : hvorfor taler meteorologen ikke om vejret i Malmø? Jes Fabricius Møller: Erindingspolitik : hvorfor husker vi fortiden forskelligt? Anette Warring: Erindringssteder : hvorfor står løven ikke længere i København? Tine Roesen: Kulturel nostalgi : hvorfor elsker vi stadig Matador?). Mennesket og teknologierne (Peter Dalsgaard: Sociotekniske systemer : former vi teknologien, eller former teknologien os? Stig Hjarvard: Medialisering : hvorfor er landstræneren frustreret? Mikkel Bille: Tingenes agens : hader din bil dig? Kirsten Drotner: Digitale indfødte : kan børn finde ud af mobiltelefoner?). Menneskets videnskab (Kasper Risbjerg Eskildsen: Paradigme : hvad laver din ubegavede fætter på universitetet? Søren Riis: Dekonstruktion : Hvorfor skal vi sætte spørgsmålstegn ved fakta? Anders Blok: Natur/kultur-hybrider : er klimaforandringerne varm luft? Mikkel Gerken: Kognitiv arbejdsdeling : skal du være god til det hele? Rubina Raja: Orientalisme : hvorfor sælger rejsebureauerne flyvende tæpper? Casper Andersen: Tankens afkolonisering : var Mandela bange for en sort pilot?)


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2019

af

af

Hamide Kara

d. 6. nov. 2019

Storværk med 40 begreber som former vores virkelighed. For læsere med interesse for humanvidenskab.

Redaktørerne Mikkel Bille, Anders Engberg-Pedersen og Karen Gram-Skjoldager skriver, at humaniora ikke må nedprioriteres til fordel for de naturvidenskabelige discipliner og har samlet 40 danske forskere, som hver især bidrager med tekster om hvad humaniora gør for og ved samfundet. I kapitler som "Mennesket som individ", "Mennesket som socialt væsen", "Mennesket og teknologierne", "Menneskets videnskab" m.fl. skriver forskerne om begreber som forklarer samt former vores moderne samfund. Udvalgte begreber som livsverden, ondskabens banalitet, humankapital, postmigration, bullshit, karismatisering, medialisering, orientalisme, paradigme, tankens afkolonisering m.fl. fremhæves for at formidle forskelligheden i den humanistiske forskningstradition. "Når et begreb først er opfundet,(...) kan det bruges som et værktøj - et greb om man vil - til at gribe ind i virkeligheden både for at forstå den og for at ændre den." Sidst i værket findes oversigt over forfatterne.

Et nødvendigt værk som går bagom begreber udviklet af humanistiske forskere. Savner man argumenter for humanioras nødvendighed, er værket fantastisk godt til at give indsigt i den humanistiske forsknings betydning samt dets samfundsmæssige indflydelse.

Af andre titler om humanioras betydning samt position findes fx: Videnskabsteori for humanistiske fagFrygt ikke frihed og Frygt ikke frihedAf andre titler om humanioras betydning samt position findes fx: Videnskabsteori for humanistiske fag og .


Politiken

d. 27. nov. 2019

af

af

Mikkel Krause Frantzen

d. 27. nov. 2019


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 226 (2020)

af

af

Poul Ferland

Nr. 226 (2020)


Religion

2020, nr. 3

af

af

Finn Stefánsson

2020, nr. 3