Verden har åbnet sig for mig

Til læsere, som leder efter gode, lettilgængelige digte om livet, døden og kærligheden anbefales denne lille digtsamling.

Digtsamlingen åbnes med et programdigt, hvor et jeg erklærer: "Verden har åbnet sig for mig / lad det regne, lad det sne (...) nu drømmer jeg og ikke omvendt" I de følgende digte iagttager og registrerer jeget verden, som den vælder henover jeget i en stadig strøm. Flere af digtene kredser således om iagttagelsen og skriveakten, men også om kærligheden til en kvinde, imens andre omhandler døden og byen i et anonymiseret fugleperspektiv. Digte om tidspunkter på døgnet - fra morgen til nat - er spredt ud over digtsamlingen, som fx i Middagen: "Formiddagen glider ind i middagen / som et skib til kaj".

Fin, lille og lettilgængelig digtsamling. Der er humor om at stå op og starte på en ny dag: "Morgenen // Slynges ud af natten / lander med begge ben i en stor kaffekop // Hopper ud af koppen og slutter op om dagen." Men også alvor om døden. Der varieres i form og udtryk i de forskellige digte, hvilket giver en bred læseoplevelse.

Det iagttagende, (måske) fremmedgjorte jeg i en kontingent verden vækker mindelser om Mads Myginds poesi. Se Til den lyse morgen.

Læs hele vurderingen