Erindringsværket er en klassiker i europæisk litteratur og bidrager i høj grad til forståelsen af tiden og tidsånden fra omkring 1900 til begyndelsen af 2. verdenskrig. Den kan læses som erindring, som historie og som et litterært hovedværk af den kendte forfatter.

Den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) blev født i Wien i en velhavende jødisk familie. Han var en intellektuel forfatter og pacifist af borgerlig observans. Via sine rejser og ophold rundt om i verden kom han til at kende mange af tidens førende intellektuelle. Erindringerne, der er skrevet under landflygtigheden i Brasilien i begyndelsen af 1940'erne, beskriver opvæksten i Wien før 1. verdenskrig, den politisk usikre mellemkrigstid og tiden efter Hitler, hvor han søgte tilflugt i bl.a. England. Bogen giver et sjældent, personligt indblik i tidens vigtigste kulturelle og politiske strømninger. Stefan Zweig begik selvmord i 1942. Et formfuldendt sprog gør det til en betagende læseoplevelse. Bogen er nyoversat til et flydende dansk med forord af Peter Tudvad.

Bogen har tidligere været oversat af Helge Kjærgaard i en ældre retskrivning og er kommet i flere udgaver, senest i 2002. Klaus Manns Vendepunktet og Elias Canettis erindringstrilogi har samme litterære kvaliteter.

Den østrigske forfatter, der repræsenterede den borgerlige intellektuelle verden i første halvdel af 1900-tallet, var et vigtigt øjenvidne til centrale begivenheder i Europas historie. En klassiker, der fortjener stor udbredelse.

Tiden vil formentlig luge kraftigt ud i Zweigs forfatterskab, men med dette værk har han sat sig et varigt minde. Bogen er et erindringsværk, der spænder over sådan ca. halvdelen af vortårhundrede. Zweig var østriger, og det betyder, at han kan skildre den tilsyneladende uantastelige fred under kejserdømmet før 1. verdenskrig og krigens hærgen, så man virkelig ser en verden gåunder. Han var jøde, og det betyder jo, at han tidligt blev opmærksom på og følte nazismens forfølgelser - bl.a. oplevede han, at hans bøger blev brændt ved Hitlertysklands groteske bogbrændinger.Zweig blev flygtning, men som borgerlig intellektuel, som pacifist, som europæisk humanist kunne han ikke leve med 2. verdenskrigs værdisammenbrud og skæbnen som flygtning, og han begik selvmord i1942 (samme år som værket udkom) i Rio de Janeiro - altså fjernt fra det europæiske rum, der var hans egentlige element. Værket rummer mange fine udtryk for Zweigs grundholdninger, og det er rigtpå portrætter af ledendeintellektuelle i perioden: Rolland, Freud, Hofmannsthal og mange flere (i glimt også Georg Brandes). Genudgivelsen (i Kjærgaards oversættelse fra 1948 med moderneretskrivning) er en udmærket anledning til (gen)anskaffelse.