Rosemarie skal mødes med veninderne Iben og Nanna i sit barndomshjem på Fuglø. Siden de skiltes i gymnasiet har de regelmæssigt mødtes med mænd og børn. Nu er de alle i begyndelsen af 40'erne, børnene er store, og der skulle være tjek på livet og økonomien. Men under den succesrige overflade er der fyldt med konflikter, som de har holdt skjult for hinanden. En tågefyldt nat, hvor de venter på deres mænd, løses der op for en hel del. Katalysatoren bliver Hildegard, husfaktotum i Rosemaries hjem. Rosemaries historie fylder mest, hendes mor var tysk og kom til Danmark efter et ophold i koncentrationslejr. Moren har aldrig magtet at give og modtage kærlighed, men nu får Rosemarie den tragiske historie om hendes baggrund og skæbne. Det bringer hende nærmere en klarhed over sit eget liv og ægteskab. Venindernes liv er heller ikke for let, Nanna lever i et voldeligt ægteskab, og Iben har altid skabt en masse problemer for sig selv. Men de står mere i baggrunden, selv om jeg synes, der lægges op til at også deres historier skal fortælles. Det er måske derfor jeg sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål og en oplevelse af uforløsthed. Bogen er velskrevet og især de kvindelige hovedpersoner træder tydeligt frem. I 1998 fik M.G. udgivet den meget roste og populære Frost på udsatte steder

.